I sine familieromaner kortlægger Martha Christensen de bånd, familien knytter til dens medlemmer. Det gælder Irene fra ”Vores egen Irene” (1976), en kvinde der ikke kan gøre sig fri af sine omklamrende forældre. Som titlen angiver er hun ”deres”, og det hindrer Irene, der er alenemor, i at realisere et forhold til en ny mand, der hurtigt mister interessen. Irene bryder sammen og kommer derved endnu mere i forældrenes vold.
Også de seks børn i ”Høvdingebørn” (1991) lider under bindinger, denne gang til en stærk far. Historien tager sin begyndelse under besættelsen og følger børnenes opvækst frem til deres voksne liv. Romanens høvding er enkemand med seks børn, men hans styrke bliver en tung arv for de seks søskende, navnlig fordi han gør forskel og slår hånden af to. Den sociale arv fra faderen, børnenes valg af partnere og livsbane former deres skæbne, og fokus i denne roman er lagt på personerne frem for den samfundsmæssige udvikling.