Nick Clausen

Af cand.mag. Tine Lekdorf, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.


Nick Clausen er en yderst produktiv og populær børne- og ungdomsforfatter. Han bevæger sig i sit forfatterskab på grænsen mellem det normale og det fantastiske. Hans romanpersoner befinder sig i den virkelige verden, hvor normaliteten hersker og alt ånder fred og idyl – lige indtil monsterets ankomst, hvor harmonien brydes, og det normale erstattes af det monstrøse. Nick Clausen kredser om de klassiske gyserskabninger: varulve, vampyrer, hekse, genfærd m.fl. Han skriver lettilgængeligt med masser af action og spænding og til stor skræk og rædsel for sin unge læserskare.

Blå bog

Født: Den 30. maj, 1988 i Nordjylland.

Uddannelse: HF-student.

Debut: Tidevandet. Facet, 2009.

Litteraturpriser: Bogslugerprisen, 2012. Aalborg kommunes talentpris for kultur, 2013.

Seneste udgivelse: Alexias fortælling. Høst, 2015. (Skrifterne fra Safirhavet, 2).

Inspiration: Stephen King og Dennis Jürgensen.

Hobby: Ud over at læse og skrive bøger – løb og boksetræning.

 

Hør lydklip fra 'Cirinos fortælling'