Nick Clausens ”Cirinos fortælling. Hellere død end slave” fra 2014 foregår i Mazuranernes storrige ved Safirhavet – et Middelhavslignende område, der er tegnet ind på et kort på indersiden af bogens omslag.
Cirino og hans bror tilhører det frihedselskende folk riganerne. De bor sammen med deres mor og har en stille og rolig hverdag som safirdykkere, indtil Cirino en dag bliver bortført af sørøvere og solgt som slave. Riganerne er kendt for deres udholdenhed og kampstyrke, og efter et mislykket flugtforsøg øjner Cirinos' griske slaveejer en mulighed for at tjene gode penge på ham ved at lade ham kæmpe i de store arenaer. Det kan også på sigt give Cirino mulighed for et liv i luksus som duellator, men for Cirino er frihedstrangen større, og han begynder at planlægge sin flugt.
51071166
Romanen er fra forlagets side kategoriseret som fantasy, men rummer næsten flere historiske træk end klassiske fantasyelementer. Der er tydelige paralleller til det gamle romerrige, hvor slaveri var særdeles udbredt. Cirino og hans fire medslaver lever et usselt liv under deres ondsindede slaveejer Porcius, der, i lighed med de romerske slaver, lejes ud til bl.a. byggeri af offentlige momenter og, for Cirinos vedkommende, også som kæmper i arenaen. I arenaen er de vilde dyr, som romerne yndede at slippe løs sammen med gladiatorerne, erstattet af forskellige øgler.
Stærke temaer gennem hele romanen er venskab og frihed. Kan man bevare sin medmenneskelighed og integritet, når man lever et liv i slaveri? Cirino er flere gange ved at overgive sig til sin skæbne, men det lykkes ham at holde fast i sig selv. Også kærligheden spirer undervejs gennem kvinden Zahira, der er på flugt fra sin mand, og som gemmer på en hemmelighed.
Man aner et underliggende og større frihedstema i romanen, der formentlig vil udfolde sig i de efterfølgende bind i serien. Det handler om et spirende oprør mod Mazuranerne, der stadig erobrer flere og flere lande og er ved at nærme sig Cirinos hjemegn, Rigan.