Romanen ”Heart of Darkness” fra 1902 (”Mørkets hjerte”, 1997) er styrmanden Charlie Marlows fortælling om dengang, han tog arbejde som kaptajn på et belgisk handelsskib i Afrika. Her skulle han fragte elfenben ned ad floden, men havde også til opgave at finde den udstationerede belgiske elfenbensjæger Kurtz og bringe ham tilbage til civilisationen. Kurtz har ry for at være en talentfuld og retskaffen mand, men det viser sig, at hans indtog i junglen har forvandlet ham til en grufuld version af menneskeracen.
Der er bred enighed om, at ”Mørkets hjerte” bygger på Joseph Conrads egne oplevelser som flodskipper i Belgisk Congo; en koloni i det indre Afrika, som den belgiske konge Leopold II udnyttede som et imperialistisk rædselsregime.
”Mørkets hjerte” er en symbolsk fortælling med mange lag. Den kan både læses historisk som en kritik af imperialismen og dens brutalitet, og psykologisk som en beskrivelse af menneskets ubevidste natur – bedst måske som en kombination af de to.
Udover at være en rejse på det ydre plan, er rejsen ind i Afrika også en rejse ind i fortællerens eget indre – og i menneskets psyke. Mens Marlow trænger dybere og dybere ind i det afrikanske vildnis, kommer han dybere ned i menneskets psyke og det ubevidste. Et af de overordnede temaer i ”Mørkets hjerte” er nedbrydningen af den menneskelige moral. Marlows barbariske oplevelser i junglen fortæller om, hvad der sker, når civilisationens normer som moral, etik og selvkontrol nedbrydes, og de lavere instinkter får frit spil. Romanen illustrerer på det psykologiske plan, at et menneskes ’gode karakter’ er relativ, og at selv såkaldt civiliserede mennesker kan forvandles til umenneskelig ondskab.
Romanen skildrer kontraster som kultur og natur, selvkontrol og instinkt, bevidsthed og ubevidsthed, ond og god, og giver ingen svar på, hvad der er det ’rigtige’ og mest ’menneskelige’.
”Mørkets hjerte” blev brugt som inspiration til Francis Ford Coppolas kult-krigsfilm ”Dommedag nu”, der skildrer Vietnamkrigen.