Robert Cormier

Af Lene Kristiansen 1994


Amerikansk forfatter.

Han ser rar ud, Robert Cormier. En pæn, ældre herre, venlig og imødekommende. Hvem vil tro, at denne mand med den fredelige udstråling skriver bøger om gedigen menneskelig ondskab? Ondskab, der tager én om struben og stryger de rejste nakkehår den forkerte vej, så man tænker: "Nej, det er umuligt ... det er bare en bog," - og alligevel får én til at indse ... Jo for pokker, det er muligt, det foregår lige omkring os! Virkeligheden overgår fantasien, ja - men Robert Cormiers bøger er fantasi, når den er tættest på virkeligheden.


Blå bog

Født: 17. januar 1925 i Leominster, Massachusetts, USA.

Død: 2. november 2000, Boston, Massachusetts, USA.

Uddannelse: Journalist.

Debut: I morgen er det dig. Munksgaard, 1978. (The chocolate war, 1974). Oversat af Johan Jørgensen.

Seneste udgivelse: Endnu en tilståelse. Høst, 2002. (The rag and bone shop, 2001). Oversat af: Kurt Strandberg.