Han har uden tvivl nydt at skrive det onde ægtepar Hr. og Fru Fupp præcist så ulækkert som voksne afskyer. Han ved også at børn forlanger retfærdighed, og hos Roald Dahl får de onde (ligesom i eventyrene) altid deres velfortjente straf.
Da James var 4 år skete der noget frygteligt. Hans forældre tog til London for at købe ind og blev ædt af et næsehorn. I løbet af 35 sekunder var de døde og borte. Tørt og sagligt fortsætter Roald Dahl beretningen om stakkels James´ trængsler hos de skrækkelige tanter, Svampe og Syl, som tæsker ham morgen, middag og aften. De får naturligvis deres bekomst i historien om James og den store fersken, ligesom Matildas dumme, svindleragtige brugtvognsforhandler-forældre får det.
"En bog? sagde han Hvad i hede hule helvede skal du bruge en bog til?
Til at læse far.
Hvad er der i vejen med fjerneren! Nu har jeg investeret i en herlig 12-tommers, og så kommer du gudhjælpemig og beder om en bog! Du må jo være gal."