Gysende fantasi

Roald Dahl har ikke meget til overs for den indædte dumhed. Og for de børn der udsættes for autoriteters dumhed eller ondskab, er der kun eet at gøre, at tage kampen op. Nok er Matilda god, men hun er ikke tossegod. Hun allierer sig med lærerinden frk. Blidh og tager kampen op mod forældrene og den frygtindgydende rektor frk. Buldervolden.

Roald Dahl er historiefortæller om en hals, og hans kraftfulde skrøner og typer bliver siddende lige i øjet. Helt uforglemmelig er den drømmefangende Store Venlige Kæmpe, også kaldet SVK´en. Han bor i kæmpeland, og da han aldrig har gået i en rigtig skole, har han lidt besvær med ordene. Som da han tror at have fanget en dejlig drøm, der imidlertid viser sig at være et grusomt mareridt, en grusommelig pukkelbøvs.
"Åh nej! Udbrød han. Åh, for den hede hule hund da også! Åh, splitte mine spejlæg, det er en pukkelbøvs! Åh, spar vores sæler! Udbrød han. Fri os fra det runde! Det er djævlen der danser på min dåseåbner!"
SVK´en udklækker sammen med forældreløse Sofie en plan, der skal gøre en ende på Kødklumpeæderen, Barnegnaskeren, Blodtapperen og alle de andre onde kæmper.

Roald Dahl mener, at man naturligvis skal opføre sig pænt, være høflig og ikke lyve eller stjæle, men der er jo ingen grund til at overdrive. Rævefar, den Mageløse hr. Mikkel har i al fald ikke tænkt sig at sidde med poterne i skødet og vente på, at hans familie sultes ihjel af de tre sjældent usympatiske og nærige gårdejere Bred, Bidsk og Bønne. Hr. Mikkel plejer at organisere et par ænder og gæs til familiens hushold, men Bred, Bidsk og Bønne under ham ikke del i deres overflod. De forsøger at grave ham ud af højen og han må sætte hele sin rævesnuhed ind. Når familiens sikkerhed er truet, gælder alle kneb og Mikkel underminerer i bogstaveligste forstand de besiddendes mag.

De små kan gyse over Den enorme krokodille , der er så ond, så ond. Til middag vil den æde ikke bare et, men hele fire saftige, lækre små børn.

De voksne kan i Fæle dyr godte sig over frøspisernes spisevaner (de er skøre de franskmænd!) og over den begavede og belæste grisebasse, som funderer over hvad en Grisse skal med sit liv. Indtil det går op for den, at: "Alt hvad jeg ejer - for og agter - skal lægges frem hos byens slagter".