Beslægtede forfatterskaber

Tove Ditlevsen var en belæst forfatter, og der er mange litterære referencer i hendes værker, ligesom det fremgår, hvordan hendes første og sidste mand delte deres viden om og glæde ved litteratur med hende.

I ”Ansigterne” optræder der citater fra Gustaf Fröding, Johannes Jørgensen og Sophus Claussen, og bogreolen hos Lise Mundus er befolket af Rilke, Proust, Joyce og Virginia Woolf. I en artikel i Information påpeger Lasse Gammelgaard, at der er flere direkte referencer til den tyske digter Rainer Maria Rilke i ”Ansigterne”, både i de tre indledende prosalyriske sider om ansigter, i sætningen »Deres stemme brød ud af dem som materien af et sår«, og når hun eksplicit refererer Rilke (Lasse Gammelgaard: Psykosen hos Tove Ditlevsen. Information, 2016-07-16). 

Den nærgående skildring af et fattigt arbejderklassemiljø, som bl.a. kommer til udtryk i ”Barndommens gade”, ligner Martin Andersen Nexøs. Begge forfattere kendte til armod og fattigdom og har brugt dette tema i deres litterære værker.

Tove Ditlevsen var en af de første kvindelige forfattere, der skrev om sit eget liv, et helt almindeligt kvindeliv med børn, gulvvask og triviel hverdag. På samme tid som hun vedkendte sig livet som mor, vendte hun det ryggen ved at fokusere på at skrive og netop skrive om hverdagslivet. Som sådan har hun fungeret som foregangskvinde og forbillede, og en forfatter som Vita Andersen tog arven op fra Ditlevsen med sine bøger om kvindelivets mere og mindre flatterende sider.

Også i det nye årtusind er forfattere åbenlyst inspirerede af Tove Ditlevsen. Olga Ravn gav sin debutdigtsamling ”Jeg æder mig selv som lyng” (2012) undertitlen ’pigesind’ og berører også motivisk mange af de samme temaer som Ditlevsen. I Stine Pilgaards debutroman ”Min mor siger” (2012) optræder en strofe fra ”Barndommens gade” i et komisk optrin: En læge diagnosticerer fortællerens smerte til at stamme fra ”næsens rod”, hvorefter fortælleren udbryder ”Jeg er den bankende rytme i alt, hvad du længes mod”, der er en sætning fra ”Barndommens gade”, hvori der står ”væsens rod”. Det er et godt eksempel på, hvor velkendt dele af Ditlevsens forfatterskab er. Lone Hørslev vedkender sig også at være inspireret af Tove Ditlevsen i forhold til både stofområde og selviscenesættelse.

Utallige forfattere har brugt løs af deres eget liv til at skabe litteratur. F.eks. har Suzanne Brøgger i sit forfatterskab ikke lagt skjul på ligheder og sammenhænge mellem levet liv og litteratur, og dette greb er meget udbredt i litteraturen efter årtusindeskiftet.