Morten Dürrs socialrealistiske børnebøger behandler tematisk nogle af de udfordringer, som børn også kan opleve i deres hverdag. I Dürrs forfatterskab møder man blandt andet børn, der lever med ADHD, børn, der bliver udsat for vold, børn af alkoholiserede forældre, ensomme børn, børn, der udsættes for racisme, børn, der skal forholde sig til religion eller krig og børn, der bliver mobbet af andre børn.
I ”Bombe i madkassen” (2005) er det de store drenge, der mobber Michael. De tvinger ham til at tænde et kanonslag, og han er tæt på at blive sprængt i tusinde stykker, fordi han er så bange, at han ikke tør flytte sig. Men Michael får sin hævn. Det gør Emil også i ”En lort med tusinde ben” (2010), der ligeledes handler om mobning.
Flere af børnene i Dürrs bøger kommer fra lande med krig. Blandt andet drengen Nasim i ”Slip aldrig Samiras hånd” (2007), Salma i ”Salmas første sne” (2011), Omar i ”Omar mister Messi” (2012) og Amina i ”Zenobia” (2016). I et interview med Palles Gavebod har Morten Dürr fortalt, at han med disse historier gerne vil vise, at selvom man har en usædvanlig baggrund, så kan man godt have nogle helt almindelige problemer med skolen eller kammeraterne.
”Omar mister Messi” handler blandt andet om racisme. Omars onkel fortæller historier fra deres gamle land, om hjemløse sultne hunde, der løb løs i gaderne og ville spise ham, og som han stadig har mareridt om ved højlys dag. Da en gammel sur dame kalder Omar og hans søster for sorte aber, griner de bare, for damen må være tosset, ligesom deres onkel, der også ser dyr, der ikke er der i virkeligheden.
Ligesom i ”Omar mister Messi” behandler de fleste af Morten Dürrs bøger de alvorlige emner set fra barnets perspektiv. Børn som ikke altid forstår, hvad der foregår, men som med deres uvidenhed, men også deres umiddelbarhed, er med til at udstille de voksnes problemer på en måde, så de bliver nemmere at tale om. Det sker blandt andet også i ”Lines rekordbog”, hvor der bliver sat fokus på, hvordan et barn oplever et alkoholmisbrug hos sin far.
I flere af Morten Dürrs fortællinger optræder der en person, der er usynlig. Blandt andet i ”Asger og de usynlige fisk” (2007) og ”Slip aldrig Samiras hånd”. Om de usynlige elementer har Morten Dürr fortalt, at de fungerer godt som plotelement, og at de åbner op for muligheden for, at der er mere mellem himmel og jord end hverdagens håndgribelige realiteter. Noget Morten Dürr også udtrykker med sin gyserserie ”Sort chok” og i serien ”JOKER”.