Øen af i går

I “L’isola del giorno prima” fra 1994 (“Øen af i går”, 1995) befinder vi os i året 1643, hvor hovedpersonen Roberto de la Grive havner på skibet Daphne efter et skibbrud med skibet Amaryllis i Stillehavet. Daphne ligger solidt forankret ud for en ø, og det er ladet med levende eksotiske planter og dyr, en masse europæiske ure og instrumenter og rigeligt med forråd. Desuden gemmer den gamle jesuit Caspar Wanderdrossel sig i lasten. 

22441531

Romanen fortælles af en alvidende nutidsfortæller, som påstår, at det hele er en rekonstruktion ud fra Robertos efterladte breve, men som ikke desto mindre er i tvivl om brevenes sandhedsværdi. Eco leger altså endnu engang tematisk med det faktuelle og fiktionelle, og romanen trækker da også både på historisk og litterært tankegods.

Romanens titel henviser til romanen ”Robinson Crusoe” af Daniel Defoe fra 1718. Hovedpersonens navn er i familie med navnet ‘Robinson’, og ligesom Robinson møder manden Friday på den ø, han strander på efter et skibsforlis, så møder Roberto Caspar på skibet Daphne. Begge romaner har dannelsesromanen som ramme, men mens Robinson slipper fra øen, så forbliver Robertos endelige skæbne ukendt. Desuden er der i “Øen af i går” hovedsageligt tale om en rejse ind i de tanker, der prægede det nye Europa, der fremkom efter reformationen. Vi bevidner den stigende bevidsthed om universets udformning og om klodens indretning, blandt andet via kortlægningen af længde- og breddegraderne.

Daphne viser sig at ligge tæt ved datolinjen, der går fra nord til syd ned gennem Det Store og Stille Ocean. Det betyder, at mens det på øen er i går, så er det på skibet Daphne i dag, og det er således noget af en observationspost, hovedpersonen er havnet på. Hvis han kunne svømme og således komme ind til øen, så kunne han i løbet af ingen tid være rykket tilbage i tid til i går, og så ville han for alvor være på sporet af den tabte tid.

Om Roberto når øen bliver vi ikke klogere på. Da romanen ender, beskrives det, hvordan han springer i vandet for at svømme sin skæbne i møde. Det videre forløb må man som læser selv digte sig til.