Gunnar Ekelöf

Af cand.mag. René Hjelm, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.


Nøgleord: essays digte Gunnar Ekelöf svensk litteratur

Den svenske digter og essayist Gunnar Ekelöf bygger med sine digte smukke broer over meningsløshedens og fremmedgørelsens grå grøfter med det højere formål at kunne føle sig hjemme i verden. Han opfattede sig nemlig som outsider og kritiker, der ihærdigt afviste traditionel kristendom, fornuft og logiske skel mellem modsætninger. Enheden under modsætningerne og forsoningen af splittelsen finder han derimod i den arabiske mystiks paradokser og religiøse kærlighed. Sine dybe indsigter formidler han som indre kosmiske visioner og farverige åbenbaringer i en eksperimenterende modernistisk form, der henter inspiration både i surrealisme, maleri og musik.

Blå bog

Født: 15. september 1907, Stockholm, Sverige.

Død: 16. marts 1968, Sigtuna, Sverige.

Uddannelse: Studier i London og Uppsala i 1926.

Debut: Sent på jorden. Bonniers Forlag, 1932.

Litteraturpriser: Frödingstipendiet, 1952. Det Danske Akademis Pris, 1964. Nordisk Råds Litteraturpris, 1966.

Seneste udgivelse: Diwan. Forlaget Vandkunsten, 2014. (Oversat af Karsten Sand Iversen).

Idoler: Edith Södergran, Erik Johan Stagnelius, Johann Sebastian Bach, Igor Stravinsky, Charles Baudelaire, Arthur Rimbaud, Stephane Mallarmé, Guillaume Apollinaire og Ibn al-‘Arabi.

Hobby: Musik, at tegne samt en stor historisk og kulturel interesse for Nærorienten.

 

Beslægtede forfatterskaber