Knivkasterens kvinde

Hvor Kvinderne og byen fortalte den store historie, er versfortællingen "Knivkastarens kvinna" fra 1990 (”Knivkasterens kvinde”, 1990) en fortælling fra den lille, altså den personlige historie. Den er skrevet tidligere i forfatterskabet, men der gik mange år, før Ekman havde mod på at udgive den. Historien handler om en underlivsoperation, der opleves som et reelt voldeligt overgreb, efterfulgt af depression og selvmordsforsøg og en senere forsoning med tilværelsen.

Sorgen og smerten over at være blevet gjort ufrugtbar spejles i brugen af den sumeriske myte om moder- og frugtbarhedsguden Ishtars nedstigning til underverdenen. Det er en rå og vred historie, som også kan læses som en kritik af videnskabens blinde punkter.