I 2009 udgav Kerstin Ekman ”Mordets praktik” (”Mordets praksis”, 2011), der er en dagbogsroman fortalt af den unge læge Pontus Revinge. Han kommer i praksis hos lægen Johannes Skade, der kort efter dør – officielt af et hjerteslag, men i realiteten forgiftet af en af Revinges cyankaliumpiller. For at kunne overtage praksis – og dermed kunne tilbringe tid med den purunge lægedatter Frida – tvinges Revinge til ægteskab med Skades enke Elsa. I sin indadvendte verdensfjernhed vil han hellere sidde på kontoret og skrive dagbog end at socialisere med det stockholmske borgerskab, som Elsa er en del af.
Ved et tilfælde møder Revinge en dag den svenske forfatter Hjalmar Söderberg, og det bliver begyndelsen på en længere besættelse af både forfatteren og tanken om, at Söderberg har brugt Revinges liv og videnskabelige viden om delikate giftmord i sin klassiske roman ”Doktor Glas”, som Revinge senere læser og spejler sig i.
28369530
Som litterært værk er ”Mordets praksis” også i dialog med ”Doktor Glas”, da den indoptager såvel citater fra bogen som form, plot, tematik og miljø. Söderbergs doktor Glas slog en præst ihjel for at skåne hans kone mod natlige overgreb forklaret som ’respekt for Guds skaberkraft’. Revinge slog en læge ihjel for at skåne hans datter for slimede blikke. Begge føler sig undtaget for skyld, da de handlede for at gøre livet lettere for den kvinde, de elskede. Bøgerne udfordrer læseren med spørgsmål om, hvad der kan retfærdiggøre et mord og om det faktisk kan være en etisk gestus at slå ihjel.
”Mordets praktik” kan læses på egne præmisser, men foldes først helt ud hvis man kender ”Doktor Glas”. De to bøger væves smidigt sammen og giver et billede af åndsliv, bordeller og emancipatoriske udfordringer i Stockholm i begyndelsen af 1900-tallet. Som metaroman om fiktionens muligheder og sammenfald mellem romankarakter og virkelige personer falder ”Mordets praksis” trods sit altmodische udtryk lige ned i en nutidig debat om forfatteres brug og misbrug af virkeligheden.