Beslægtede forfatterskaber

At lade børn løse kriminalgåder optager ikke kun Bodil El Jørgensen. Makkerparret Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund skriver også om kriminalgåder, der løses af børn. Bestle og Donslund skriver om de siamesiske søstre Ærte og H, der i første bind af serien om søstrene Ærtehalm redder tredjetrompetisten i Vardegarden. Både forfatterparret og Jørgensen tager læserne med til provinsen, dels til Varde og dels til Aarhus, men mens Jørgensen skriver kontant, plotdrevet og realistisk, balancerer fortællingen i ”Ærtehalm” mere mellem det realistiske og urealistiske, det naturlige og overnaturlige i et poetisk, sansende sprog.

Manu Sareen skriver også børnekrimier. Serien om ”Iqbal Farooq” – den 13-årige indiske dreng, der rodes ind i alskens ballade på Nørrebro, har mange ligheder med serien om Igor og Esme. Det hæsblæsende tempo og troen på, at børn kan løse gåder f.eks. Både Sareen og Jørgensen bruger aktuelle emner som udgangspunkt for deres krimiplot. Hos Jørgensen kredser kriminalgåderne bl.a. om organiseret børnesmugling og børn, der tvinges til at stjæle, kidnapning, mordforsøg og meget andet. Netop aktualiteten i emnevalg og troen på, at børn kan klare det meste, understreger, hvor alvorligt begge forfattere tager deres læsere.

Hovedpersonen Esme minder om Astrid Lindgrens Pippi. Begge hovedpersoner gør, hvad de vil, og de er gode eksempler på, at piger kan nå præcis det samme som drenge, når bare de tør stole på deres egen kraft.

Med krimigenren som scene minder Esme også om femihelten fra den voksne kriminallitteratur, og det er ikke tilfældigt. Bodil El Jørgensen er direkte inspireret af femikrimien: ”Jeg var fast besluttet på, at Esme skulle være journalist og detektiv – ligesom i mange andre krimier for voksne som for eksempel Liza Marklunds bøger om journalisten Annika Bengtzon.” (Anja Berth: ”Pigerne trænger til en rollemodel, der ikke er til fnidder og sladder”. Vesterbro bladet, 2010-08-11).

De tidlige femikrimiforfattere gjorde op med genrens traditionelle holdning til kvinder. De smed den passive kvinde ud og erstattede den mandlige, hårdkogte helt med en lige så hårdkogt kvinde. Jørgensen er ude i samme ærinde: ”Jeg vil især gerne give pigerne et indtryk af, hvad der sker, når man engagerer sig 100 procent i noget. Vi er omgivet af en meget kontrolleret ungpigekultur, hvor pigerne skal være perfekte og se godt ud. Esme er ligeglad med den slags. Hun er først og fremmest interesseret i, hvor spændende verden er, og så er hun interesseret i at skabe retfærdighed og orden i verden.” (Camilla Gerhardt: Ny børnekrimi gør op med ungpigekultur. Dr.dk, kultur, 2010-06-17).