Bodil El Jørgensen er god til veldrejede plots og mystiske mysterier, både når det gælder den eventyrlige genre og krimien. Serien om Julius og Pæremadsen er god historiefortælling, men det er også fortællinger om venskab. Uden hinanden ville Pæremadsen og Julius ikke klare heksene. Det er loyalitet og ægte venskab, der holder dem i live igennem de mange strabadser. Flere af bøgerne ender da også med, at Pæremadsen lægger en beroligende hånd på Julius’ skulder, så venskabets betydning cementeres.
Loyalitet, venskab og kærlighed er også grundlæggende temaer i krimiserien om Esme og Igor. I f.eks. ”Beskytteren” finder man under kriminalhistorien et fint portræt af søskendekærlighed. Esme viser en ny blød side, da hendes lillebror Kalle bliver alvorligt syg, og selvom slutningens morale om, at familien er vigtigere end skolebladet, er lidt banal, styrkes Esme-karakterens troværdighed.
Venskabet og respekten mellem Igor og Esme ligger også som en bærende strøm under krimiplottet. Esme synes, at Igor er genial. På samme måde respekterer Igor Esmes mod og handlekraft, selvom det ikke er typisk for en pige.
At krimiseriens femihelt er anderledes end andre piger både i fiktionen og virkeligheden er helt bevidst fra Jørgensens side. Hendes ærinde er at give læserne end anden type rollemodel. Hun siger: ”Jeg ville gerne give pigerne noget andet end det fnidder og sladder, der er så meget af i den alder. Det synes jeg, de har fortjent. En rollemodel eller heltinde, som ikke er til tøj, fester, sladder og drenge, men bare er nysgerrig på livet.” (Anja Berth: ”Pigerne trænger til en rollemodel, der ikke er til fnidder og sladder”. Vesterbro bladet, 2010-08-11).
Bøgerne i krimiserien er også veldrejede kriminalhistorier i klassisk forstand. De begynder med en forbrydelse, der i første omgang ikke syner af meget, men som gennem Esme og Igors seriøse opklaringsarbejde vokser. Forviklinger undervejs slører overblikket, og læseren holdes fast i spænding til det sidste, hvor gåden altid løses.