Spejlet i spejlet og Gøglereventyr

Efter Den uendelige historie har Ende skrevet et skuespil, Gøglereventyr, 1982, der i et versificeret og lidt patetisk sprog fortæller om en gøglertrup, hvis cirkus må vige pladsen for en fabrik, men som til gengæld kan få lov at lave reklameshows - hvis de vil skille sig af med den evnesvage Eli ...

Spejlet i spejlet, 1984, består af 30 surrealistiske prosastykker. Her bevæger mennesker sig rundt i en verden fuld af illusioner. Danseren står i positur bag tæppet og venter på, at det skal gå, men teatret er tomt, og tæppet rokker sig ikke. Rejsende tror, de er kommet til en mellemstation, men der afgør aldrig tog. Skuespillere leder efter det ord, der er glemt, og som fik verden til at hænge sammen. De finder det ikke. Andre ser tegn på himlen, der måske er vigtige, men som de ikke forstår. Der er mareridtsagtigt drømmelogik i disse billeder og også brudstykker af græske myter om Ikaros, Ariadne og Minotaurus, men den røde tråd er netop ikke logisk afdækkelig. Det er en stærkt eksperimenterende bog, der i sit værdigrundlag er tæt forbundet med det øvrige forfatterskab, men i sin form peger frem mod nye udviklingsmuligheder for forfatterskabet.