Enquist opnåede stor anerkendelse med sin tredje roman Magnetisørens femte vinter (1964), som handler om en naturlæge, der ved at give sine patienter tro på sine overnaturlige evner, har held til at helbrede. Hans succes tager fart, da det lykkes at gøre en blind pige seende, skønt skeptikere kalder ham en ’charlatan’ og forudser, at hans metoder en dag vil blive afsløret som fup og svindel.
Magnetisøren er dog ikke kun en skruppelløs fupmager, da han tror på, at han kan give menneskene en vision, noget at tro på: Sandheden er værdiløs tænkte han. Jeg prøvede at give hende sandheden, men den svigtede, som den altid har svigtet. Den er troløs: jeg skulle ikke have prøvet med den. Jeg burde have givet hende noget andet, fordi hun en gang er blevet sveget af denne sandhed. Jeg vil give hende løgnen, tænkte han, da han næsten sov og hans nederlag næsten var udslettet: løgnen, eller det de kalder løgn (Magnetisørens femte vinter)
Romanen er baseret på optegnelser om 1800-tallets magnetisør og mirakelmager F. A. Mesmer. Den er filmatiseret i 1999 med Ole Lemmeke i hovedrollen.