Pilgrim

Citat
”Og videre siger jeg så, allerede forsvundet, i rædsel, i skræk, og så er der kun kroppen tilbage. Det inderste skrider ud, uden holdepunkt, kan ikke få fat, støtte sig.”
”Pilgrim”, s. 115.

Fortælleren i den korte roman ”Pilgrim” (1995) er i færd med at sige farvel til livet. Hans alvorlige sygdom har fået ham til at lægge distance til sin familie i Danmark for at rejse ned gennem Europa. Han kalder sig ”Pilgrim” – ”en turist med ingen steder hjemme”. Denne rodløshed konkretiseres i bogen, eftersom hovedpersonen springer mellem at befinde sig i Spanien og Portugal og i drømmeagtige stemninger, hvor han forestiller sig, at han er med til at begå et mord. Han møder også kæresten Kim i dette uvirkelige scenarie; en kvindefigur, han kæder sammen med kærligheden i sin bevidsthed.

Sådan er spændet i bogen; på den ene side har fortælleren døden på hjernen, på den anden side rumsterer relationerne til andre mennesker i baggrunden. For selv om hans eget ophør er nært forestående, og han har et dunkelt blik på tilværelsen, er det stadig en del af hans historie, at han har været noget for nogen. Læseren får konturerne af den hverdag, han har forladt. Der er en datter derhjemme, en hustru og en karriere, men de komponenter vil han ikke lade sig definere af mere.

Nu er han turisten, der er på farten i sine sidste dage og møder de forbipasserende eksempler på menneskearten. Han bemærker forfængeligheden ved en nydeligt påklædt herre på et torv i Lissabon. Og han mærker, hvordan det er at være barn igen, da han spiller fodbold med en gruppe tilfældige drenge.

Det er slående, at fortælleren som døende er ekstremt levende. Dermed behøver handlingsforløbet ingen anden motor. Han er i fysisk bevægelse, han sanser og reflekterer. Han har måske nok sagt fra i forhold til at indgå i de vante rutiner, men han er ikke endt i en livslede, der har fået ham til at trække dynen over hovedet og lukke øjnene. I det afsluttende kapitel ender han med at råbe til kroppen, at den skal krepere. Døden er ikke en begivenhed, han fornægter. Han ser den i øjnene, skønt det resulterer i følelser af had og desperation, og til sidst kan det ikke gå hurtigt nok.