I De hæslige fem (1999) beslutter fem ensomme, udstødte dyr sig for at gå sammen om at lave en pandekagerestaurant med levende musik. Det ender med at blive en stor succes, og ensomheden fortoner sig i larmen af tilfredse gæster.
Der er virkelig knald på farverne i den her bog. Komplementærfarver bliver sat sammen i den grønne tudses røde slåbrok og i hyænens blå slips og gule jakkesæt. Farvekridtstregerne er blevet arbejdet mere sammen end i de tidligere bøger, og det giver farverne saft og kraft. Men Erlbruch er stadig en god stemningsskaber. Se for eksempel det første opslag i bogen, hvor skrubtudsen sidder og kigger i et spejl. Hele kompositionen signalerer ensomhed. Bemærk farverne i træværket til venstre i billedet. Se hvor mange farver der er i bare den forreste lodrette bjælke. Det er meget smukt. Til gengæld synes jeg, at brugen af tekstkasser er uheldig. Specielt på opslaget hvor de har fået stillet borde og stole op, og hyænen er på vej mod venstre. Tekstkassen dækker ham på en mærkelig måde, der næsten er for kikset til at kunne være et uheld. Men vellykket er det ikke.