Baby skød underkæben lidt frem, idet hun sagde:
“Det var det, han er opdraget til”.
De to søstre sad lidt tavse.”
Romanen “Tender Is the Night” fra 1934 (“Natten er blid”, 1954) forfølger en række af de samme temaer som sine forgængere, forfinelse, forråelse, fortabelse, nervøsitet og selvtilstrækkelighed i en kreds af velhavere. Denne gang vedbliver de at støde på hinanden i mondæne feriebyer og pulserende storbyer rundt omkring i Europa.
“Warren var en påfaldende smuk mand, der så ud til endnu ikke at være fyldt fyrre. Han var på enhver måde en flot amerikansk type, høj, velbygget og bredskuldret. – “un homme trés chic”, som doktor Dohlmer beskrev ham for Franz. Hans store grå øjne var lidt rødsprængte af at ro i solen på Geneve-søen, og der var det særlige præg over ham, som kendetegner mennesker, der har haft alle denne verdens goder til deres rådighed. Samtalen foregik på tysk, for det viste sig, at han havde studeret i Göttingen.” (side 111).
Dette amerikanske overmenneske har forgrebet sig på sin datter, Nicole, og bogen følger hendes voksenliv med ægtemanden den unge, idealistiske psykiater Dick Diver (man skal formentlig ikke lægge for meget i navnets bogstavelige betydning – Pik Dykker – og så alligevel, for Dick er lige som sin forfatter ikke nogen he-man, og det kommer til at koste ham). Nicole er lettere traumatiseret, Dick retlinet, men langsomt byttes rollerne om. Dick bliver drikfældig og Nicole finder en mand, som minder betænkeligt om hendes far, Tommy Barban.
“Natten er blid” er mere handlingsbåret og direkte i sit sprog end forgængerne. Fortællingen falder i tre dele, som sprænger kronologien. Den første del er set fra en skuespillerindes synsvinkel. Hun forelsker sig i Dick ved rivieraen og følger ham og Nicole og deres fælles venner til Paris. Den anden del sætter Dick og Nicoles forhistorie på plads. Den tredje del følger afviklingen af deres ægteskab. Fitzgerald havde lavet sytten udkast, inden han gav romanen fra sig. Han mente efterfølgende, at den skulle være begyndt med Nicole og Dicks møde i Schweiz og forestillede sig til sin død, at han ville få lejlighed til at udsende den i en revideret form. Det skete ikke, og den blev ikke det comeback, han havde håbet på. I det sidste år af hans liv blev hans bøger solgt i 72 eksemplarer.