I 2012 udkom ”Canada” (”Canada”, 2012), der er Richard Fords syvende roman og udspiller sig i Montana i 1960. Handlingen fortælles af jeg-fortælleren Dell Parsons, der er søn af en pensioneret militærmand og en jødisk lærerinde. Romanen begynder med fængslingen af fortællerens forældre. De har forsøgt at røve en bank, hvilket forventeligt, ifølge fortælleren, ikke lykkedes. Dell og hans tvillingesøster Berner må derfor til at klare sig selv.
Romanen falder i tre dele. I den første del beskriver Dell dagene op til røveriet. Han forsøger at stykke sammen, hvad der har kunnet få forældrene til at udføre en så tåbelig plan. I første del beskrives også selve røveriet, forældrenes fængsling og børnenes efterfølgende flugt hver for sig for at undgå et liv på et børnehjem. Anden del handler om Dells nye begyndelse i Canada og om mordet på to amerikanere, og i romanens tredje del mødes Dell og Berner igen. De har ikke haft meget kontakt gennem årene. Dell er nu 66, har været gift i mange år og har i lige så mange år været skolelærer. Berner er ugift og døende af kræft.
29668337
Umiddelbart kunne det lyde som om, ”Canada” er en spændingsroman eller en krimi fyldt med dramatik, men den nøgterne, eftertænksomme fortællestil giver hændelserne en helt anden tone. Tempoet er roligt. Fortælleren tilbageholder ikke information. Tværtimod. Han foregriber det, der skal ske, hvilket romanens begyndelse er et godt eksempel på. Derimod afholder han sig fra at sige noget endeligt eller forhastet om andres følelser. Han udtrykker sig med omtanke og forsøger at lægge hændelserne frem, som de er sket for derved at forstå dem. Som i ”Vildt liv” er romanens handling et tilbageblik. Den 66-årige Dell fortæller om de begivenheder, der ændrede hans liv for altid. De begivenheder, der kom til at sætte hans livsbane og som adskilte ham fra familien. Det er med til at give bogen den helt særlige tone. Tilbageblikket rummer naturligt distancen i sig, og netop fortællerens distance giver romanen dens nøgterne stil.
Romanens egentlige drama findes ikke i de ydre hændelser, men i de indre. Vi følger Dell igennem et helt liv – fra teenager til moden mand. Romanen handler således lige så meget om et menneskes psykologiske udvikling, om evnen til at leve og forstå livet, selvom noget uventet truer med at destruere en.
”Canada” er en psykologisk udviklingsroman. Den er også en realistisk og præcis gengivelse af livet i små amerikanske og canadiske byer anno 1960. Og så er det en fortælling om at krydse grænser – både bogstaveligt og overført. I Kierkegaardsk forstand om at leve livet forlæns, men forstå det baglæns eller som Dell udtrykker det: ”Når man over for sig selv formulerer, det man oplever, kommer der altid god mening ud af det, og man lærer at acceptere virkeligheden.” (s. 375).