Richard Ford har skrevet endnu en bog om karakteren Frank Bascombe – den tidligere forfatter, journalist og nu pensionerede ejendomsmægler, som læseren har kunnet følge i mere end 30 år i tre romaner. ”Let Me Be Frank With You” fra 2014 (”Kald mig Frank”, 2015) er altså Fords fjerde bog om Bascombe.
Bogen, der af det danske forlag kaldes en roman, består af fire tæt forbundne historier, lange noveller om man vil, der har orkanen Sandys ødelæggelser som fælles udgangspunkt. I hver af de fire historier bliver Frank opsøgt af en person, som vil have noget af ham, eller som vil have ham som vidne til sit liv. I ”Jeg er her” overtaler en gammel bekendt og kunde ved navn Arnie ham til at besigtige sit ødelagte hus ved vandet, som Arnie for år tilbage købte af Frank. I bogens anden historie ”Det kunne være meget værre” er det en ældre, sort kvinde, som også har mistet sit hus til Sandy, der gerne vil se sit barndomshjem – det hus Frank og hans kone Sally nu bor i.
51870778
I ”Den ny normal” besøger Frank sin eks-kone Ann, der er ramt af Parkinsons og derfor bor på plejehjem. Frank skal give hende en speciel hovedpude, og i ”Andres dødsfald”, bogens sidste fortælling, har en gammel bekendt af Frank bedt ham om et sidste besøg. De fire møder ripper op i fortiden og vækker Franks følelse af livets vilkårlighed, og således kommer fortiden med kriser, forlist kærlighed, tab, gæld og utroskab til at løbe side om side med nutidens hændelser og tanker om ægteskab, tro, race, økonomi og død.
De fire jeg-fortællinger er både registreringer, handlinger og erindringer, hvor nutid og fortid uproblematisk forenes, og således mimer Fords fortællestil tankens væsen. Sproget er nøgternt og præcist, og Bascombes holdninger til dette og hint skrives frem med lige dele ironi og melankoli. Som i Fords tidligere værker spiller omgivelserne en stor rolle. Ford gengiver steder, så man både kan se, høre og lugte dem. I ”Kald mig Frank” skriver han, så orkanens ødelæggelser, plejehjem og forstadsliv står knivskarpt og skræmmende for ens indre blik.
Samtidig inddrager han virkeligheden – både i form af virkelige hændelser, beskrivelser af boligmarkedet og benzintanke – så fortællingerne også giver et godt indblik i et tidstypisk USA. Og så er huse aldrig bare huse for den pensionerede ejendomsmægler – de er lommer af tid og udtryk for en moderne rastløshed. ”Kald mig Frank” er et kærligt portræt af en ældre mand, som forfatteren har kendt i mange år, og en realistisk amerikansk samtidsskildring.