Se dig ikke tilbage

Citat
”Han var endelig kommet over den sidste fartdæmper, og nu skiftede han til andet gear. Det skrattede grimt. Pigen sad på gulvet i bilen og holdt godt fast i vognen. En mægtig sød lille pige, tænkte han, rød og fin i sin træningsdragt, som et lille modent bær. Han fløjtede og følte sig ovenpå, som han tronede dér bag rattet i den store bil …”
”Se dig ikke tilbage”, s. 9.

Efterfølgeren til Karin Fossums debut-krimi ”Evas Øje” hedder ”Se deg ikke tilbake” (1996) (”Se dig ikke tilbage”, 1999). Bogen er en selvstændig fortsættelse med vicekriminalkommissær Konrad Sejer.

Historien begynder med, at den seksårige pige Ragnhild forsvinder, da hun er på vej hjem fra et besøg hos sin veninde Marthe. Først mange timer senere vender hun hjem, og det viser sig, at Raymond, en mand som lider af downs syndrom, har taget hende med hjem for at vise hende sine kaniner. Ragnhild fortæller tilfældigt, at hun sammen med Raymond har set et nøgent kvindelig i en sø.

Liget viser sig at være den 15-årige Annie Holland, en dygtig og vellidt skolepige, som også har været babysitter for flere af byens småbørn. Hun er druknet, men er ikke blevet seksuelt forulempet.

25651723

Vicekriminalkommissær Konrad Sejer og den uerfarne assistent Jacob Skarre skal opklare sagen, og de har i begyndelsen ikke mange spor at gå efter. Under afhøringerne af familie og venner erfarer de, at Annie har ændret adfærd før sin død, og at hun i den sidste tid virkede mere indesluttet, uden at nogen vidste hvorfor. Frygten og mistænksomheden breder sig i byen, hvor alle kender hinanden, og så måske alligevel ikke. Efterhånden, som politiet afhører beboerne i byen, afdækkes de mere komplekse strukturer og sammenhænge, som førte til Annies død.

Fossum skriver i et klart, enkelt sprog og en afdæmpet realistisk tone med troværdige handlings- og personbeskrivelser. Synsvinklerne skifter mellem politifolkene, Raymond, Annies ekskæreste Halvor og andre indbyggere i den lille by, som er relevante for at fortælle historien. Uhyggen kommer krybende, som historien folder sig ud, fordi personerne i bogen hverken er psykopater eller seriemordere, men almindelige mennesker, som presses ud i situationer, de ikke magter, hvilket får skæbnesvangre konsekvenser.