I 2008 udkom Sissel-Jo Gazans “Dinosaurens fjer”, som er en blanding mellem videnskabskrimi, kærlighedshistorie og psykologisk drama.
Anna Bella er en ung kvinde, der bor i København med sin lille datter Lily. Faderen Thomas er skredet og Anna er stresset, fordi hun står midt i færdiggørelsen af sit speciale på Biologisk Institut. Pludselig dør Annas vejleder af et hjertestop, der får ham til at bide tungen over, og hendes bedste ven Johannes findes dræbt i sit soveværelse.
Anna hvirvles nu ind i et inferno af forviklinger og afsløringer. Hendes speciale handler om dinosaurer og deres påståede slægtskab med fugle. Dette har givet anledning til videnskabelige kontroverser i en menneskealder, og historien fører os til Canada og forskeren Clive Freeman, der får sin egen fortæller i historien, der beskriver hans opvækst og problemer med at adskille videnskab og venskab.
En tredje fortællervinkel i romanen følger Søren, der er leder af efterforskningen af mordene. Søren plejer at have en fænomenal evne til at tænke baglæns og rede tråde ud, men her er det mere komplekst, og politimanden må tilbage i sin egen historie og rede nogle meget sammenfiltrede knuder ud.
27392601
“Dinosaurens fjer” er en krimi, og derfor er det naturligvis ikke alle detaljer, der skal afsløres her. Alligevel er det ikke det vigtigste, hvem morderen er. Det afgørende er – som altid i Sissel-Jo Gazans univers – de hemmeligheder og løgne en familie kan bære rundt på, og de svigt alle begår mod hinanden.
Hvor Sissel-Jo Gazan i de forrige romaner har kredset om en form for magisk realisme, er denne roman rendyrket realisme. Vi befinder os i 2007 i København. Der er rigtige gadenavne og fænomener, og romanen giver også en samfundsaktuel kritik af den videnskabelige verden og dens kontroverser, mens den danske regering får et hak over tuden for at have indført for meget bureaukrati og nedskæringer på forskningsområdet.
Sproget er realistisk og præcist. Man får et levende indblik i de tre personers liv med Anna som hovedmotor for fortællingen. Hendes liv med datteren og problemer med familien og gamle venner bliver skildret på en både intens og livagtig måde.
Fortælleteknisk set har romanen et rigtigt spændingsplot. Man forlader tit den ene person, lige inden noget vigtigt skal afsløres, så man bliver hængende og er lige bidt af alle historier samtidigt. Dette skyldes en komposition, der både dvæler ved interessante menneskelige historier, men som også kaster os rundt i et drama med spænding og gru.