Sissel-Jo Gazan opfinder i sine fortællinger et eventyrligt og lidt gakket univers, hvor hun lader almenmenneskelige scenarier udspille sig. Alvoren er en evig medspiller, og figurernes charmerende neuroser viser tilbage til en barsk psykologisk realitet.
Forfatterskabets tre første romaner unddrager sig en konkret placering i tid og sted. Der er meget få geografiske bestemmelser, og materielle indikatorer som ‘Gauloise-cigaretter’, ‘franske bagateller’ eller ‘skoleuniformer’ er sparsommeligt placeret. Sissel-Jo Gazan lader tilmed åbenlyst være med at bruge årstal. Flere gange bruger hun teknikken med blot at skrive “19-”. Det giver en tidsmæssig margen på hundrede år. Forfatteren har altså ikke ambitioner om et signalement af 1990’ernes København, for eksempel. Hun er mere universelt orienteret og signalerer med sine romaner troen på noget almenmenneskeligt, der gælder til alle tider.
Sproglige sammenligninger a la “Som skeer i en æske”, “Som hud mod asfalt” eller “Som en lille våd fugleunge” er hyppige og nogle gange så udfoldede, at man som læser nærmest “holder pause” i teksten og ser fugleungen for sig i et øjeblik. Der er en frihed til fantasi, når der ikke er noget stramt formuleret miljø. Stederne minder om barnedrømme med træhuse på bakker med søer og klatretræer og blomster i skallede dåser. Dette ændrer sig med “Dinosaurens fjer”, “Svalens Graf” og "Uglens øje". Her går Sissel-Jo Gazan helt tæt på sin egen tid og sit eget miljø. Hun bruger erfaringerne fra sin tid på biologistudiet til at skrive en slags populærvidenskabelig krimi.
Et psykologisk fænomen, der ofte går igen i Sissel-Jo Gazans romaner, er fortrængningen. Psykoanalytikeren Sigmund Freud (1856-1939) beskrev, hvordan det er normalt at fortrænge nogle af de elementer, der ikke svarer til ens selvbillede, men ekstreme fortrængninger fører til psykiske lidelser. Disse ekstreme fortrængninger ser vi i Sissel-Jo Gazans romaner, hvor hele perioder i personernes liv er gemt væk. Men i tråd med Freuds teori kommer fortrængningerne op til overfladen i glimt, som da drengen Simon fra “Et barn for sig” pludselig kan huske navnet på sin barndomsgade og tror, det er navnet på en kvinde. Budskabet er tit, at løgn og fortielser, der er med til at skabe fortrængningerne, giver neuroser og usikkerhed.
“Vigtigt at vide om Ludmilla” adskiller sig fra de andre romaner med sit underspillede politiske og historiske engagement. Det er ikke et konkret scenario, der skildres, men de almene menneskelige konsekvenser af krig. Ondskaben skaber forkvaklede skæbner, der kræver en ordentlig mængde kærlighed at få på fode igen.
Fra de første romaner til krimierne “Blækhat” og “Hvide blomster” bevæger Gazan sig fra et ultrafiktivt univers med et strejf af eventyr til et konkret dansk miljø og referencer til historiske begivenheder.