Skjul

Citat
"Jeg skulle ikke være taget herop. Det minder mig om alt det, jeg ikke har mere. Jeg væmmes ved kassen med tommer flasker på terrassen. Jeg væmmes ved måden, jeg voldtager min egen barndom på ved at sidde her og svine den til. Ikke at det var nogen særlig barndom, men der var stadig håb."
"Skjul", s. 30.

Livskrisen ruller i Trisse Gejls roman ”Skjul” fra 2008. Fanny er suspenderet fra sit job som gymnasielærer, fordi hun har haft et forhold til eleven Jannik. Nu har hun søgt tilflugt i barndomshjemmet i Nordjylland. Man følger Fanny, mens hun opholder sig i huset og drikker whisky og sidder omhyllet i et tæppe på terrassen. Imens udfoldes hendes liv gennem flash backs og besøgende fra hendes liv, der hjælper minderne på vej.

Hun har sønnen Bob Anker på tretten år, der bor med sin far i Tyskland. Fanny har gået meget op i sin karriere og har derfor ikke haft meget kontakt med sit barn. Nu forsøger hun sig med en slags forsoning. Hun har selv været udsat for svigt i barndommen, og morens manglende kontrol gik mest ud over storesøsteren Hope. Hope er forsvundet på Svalbard år forinden, og man følger Fannys minder om dengang, hun tog op til det iskolde og mørke ”ikke-sted” for at komme tættere på søsteren.

27373909

Barndomshjemmet er også et slags ikke-sted i perioden, hvor Fanny opholder sig der. Hun ved ikke, hvad hendes faglige fremtid vil bringe. Da Bob Anker er på besøg, ved hun ikke, om deres relation kan reddes. Der er i det hele taget en stemning af uhygge og usikkerhed i huset, og denne stemning forstærkes på en krimiagtig måde ved, at Fanny fornemmer, at der bor nogen i laden. Naboerne er også mystiske, og konen i huset kommer med mad til Fanny – måske for at snage. Måske fordi hun ved noget, som Fanny ikke kender til.

Portrættet af en kvindelig antihelt er nuanceret, og gennem fortidens minder bliver livskrisen begrundet. Det er et ret modigt portræt, fordi der er noget atypisk over en kvindelig figur, der opgiver sin søn og indleder et seksuelt forhold til en syttenårig elev. Gennem en jegfortællers stemme følger læseren Fannys tanker, og denne effekt giver på en gang indlevelse, samt lyst til at give hende et spark i røven. Sproget er malende men til tider fyldt med tør og barsk frustration. Som da Fanny tænker over hendes far, der var en gammel mand, moren havde fundet: ”Nogle gange tænker jeg på, om jeg er, som jeg er, fordi jeg er lavet af gammel træt sæd.” (s. 44).

”Skjul” forsøger at ruske de gængse forestillinger om et kvindeliv. Det er bestemt ikke entydigt, hvad begær er, eller hvordan en familierelation skal være skruet sammen.