Gordimer nævner selv den tyske forfatter Franz Kafka som inspirationskilde, og flere af hendes karakterer refererer direkte til ham. Blandt andet nævnes Kafkas figur K. fra romanen “Slottet” i Gordimers roman “Min søns historie”, hvor K.’s oplevelser bliver synonyme med de sortes vilkår i Sydafrika. I Kafkas roman sidder hovedpersonen K. år efter år foran portene til retten, men K. ved ikke, hvorfor han er anklaget, og gang på gang får han at vide, at han må vente med at komme ind. På tilsvarende vis er de sorte forviste fra de hvides boligområder, fra bibliotekerne med mere.
Blandt andre inspirationskilder nævner hun flere Latinamerikanske forfattere, blandt andet García Márquez , Jorge Luis Borges og Carlos Fuentes. De kredser alle om temaet at have en korrupt diktator, altså om politiske problematikker og deres indvirkning på menneskers liv, og således er tematikken nært beslægtet med Gordimers. Man kan ligeledes sammenligne Gordimer med en forfatter som J.M. Coetzee , der er født og opvokset i Sydafrika, men nu bor i Australien, idet de begge dramatiserer deres lands historie og et racistisk regimes spændinger og vold.
Desuden kan man sammenligne skrivestilen i “Ejerne” med Laurence Sternes “Tristram Shandy”. Begge benytter nemlig en art indre monolog, som har forskellige synsvinkler. I “Ejerne” skifter fortællerstemmen mellem hovedpersonen Mehrings indre observerende stemme og en ydre fortællerstemme, der giver et uinvolveret blik på historiens udvikling. Det finurlige er, at kontrasten mellem hvornår Mehring fortæller, og hvornår fortællerstemmen er ydre, er svær at definere, fordi de glider ubemærket ind og ud af hinanden.