Peter Gotthardt
Foto: Forlaget Alvilda

Peter Gotthardt

cand.mag. Tine Lekdorf, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
Peter Gotthardt
Foto: Forlaget Alvilda

Indledning

Peter Gotthardt behersker den svære kunst at skrive bøger, der er interessante men lette at læse. Der er nok ikke mange børn, der ikke har haft fingrene i en af Peter Gotthardts magiske og spændende fortællinger. Ud over en hel del billedbøger, gyserhistorier og omskrivninger af klassikere er han ophavsmand til syv serier, og nye er på vej. For mange børn er mødet med Peter Gotthardts bøger med de flotte farveillustrationer den første oplevelse af selv at læse en rigtig roman med et fuldt udfoldet persongalleri og et spændende handlingsforløb.

135430129

Blå bog

Født: 17. oktober 1946 i Vanløse.

Uddannelse: Folkebibliotekar, 1971.

Debut: Finn og hans mænd og den røde heks. Tellerup, 1984.

Litteraturpriser: Carlsens Fortællefantorden, 2002. Carlsens Fortællefantorden, 2004. Bogslugernes Pris, 2005.

Seneste udgivelse: Det fortryllede skjold. Carlsen, 2023. (Elverdronningens riddere).

Inspiration: Digteren Gerard Manley Hopkins, sangerinden Katia Guerriero og skuespilleren Liu Shi Shi.

Artikel type
boern

Baggrund

””Høje dronning, send mig af sted!” bad han.”Tror du ikke hellere, du skulle gå ud i stalden og muge ud?” sagde ridder Tjørn og lo højt. ”Knægten er jo ikke engang ridder!” sagde en hofmand. Men dronningen smilede til Hassel og sagde: ”Hvad han ikke er, kan han blive. Du har mod. Det kan jeg lide.””
”Det fortryllede skjold”, s. 13.

Peter Gotthardt er født og opvokset i Vanløse. Bøger har altid fyldt meget i hans liv. Da han var lille, læste hans forældre højt for ham og tog ham med på Vanløse bibliotek, hvor der dengang bare var en enkelt krybbe med børnebøger. Senere, da han begyndte i skolen og lærte at læse selv, slugte han den ene bog efter den anden. Både eventyr og romaner men også faglitteratur om historie, geografi, natur, opfindelser osv. Han fik dermed en bred almen viden, hvilket har haft stor betydning for hans egne historier.

Da Vanløse bibliotek blev for lille for ham, gik han i stedet til Valby bibliotek, der dengang i 1950’erne udmærkede sig ved at have noget så enestående som en hel afdeling kun med børnebøger. ”Turen tog en time hver vej, men det gjorde ikke noget, for så kunne jeg gå og tænke på alt muligt undervejs. Jeg bruger stadig at gå en tur i fred og ro, når jeg skal få en god idé eller gennemtænke handlingen i en roman. Det er min erfaring at rytmen i kroppen er med til at skabe en god rytme i handlingen” (Peter Gotthardt: Om mig selv og mine bøger).

Peter Gotthardt blev nysproglig student i 1965, hvilket var fuldstændig i tråd med hans interesse for sprog, ord og formidling. Herefter læste han til folkebibliotekar, og fra 1971-2006 arbejdede han på et børnebibliotek. En del af arbejdet på biblioteket i de første år var at arrangere højtlæsning for børnegrupper. Her fortalte Peter Gotthardt de gamle irske eventyr om Finn og hans mænd, der senere blev til hans første udgivelse ”Finn og hans mænd og den røde heks” (1984).

Efter et par udgivelser mere holdt Peter Gotthardt en pause med skriveriet og arbejdede bl.a. som forlagsredaktør i et par år. Det gav ham et godt indblik i bogproduktion, og han lærte også, ”at selv om en bog bliver rost af anmelderne for at være stor kunst, er det ikke sikkert, den bliver solgt og læst” (Peter Gotthardt: Om mig selv og mine bøger).

I 2006 stoppede Peter Gotthardt som børnebibliotekar og har siden brugt alt sin tid på at skrive. Han er særdeles produktiv, og i 2013 rundede han udgivelse nr. 100.

Det fortryllede slot 1-12

”Det er mærkeligt med de døre i slottet. Lige når vi går ind ad dem, er der bare en ganske almindelig gang med kedelige brune vægge og linoleum på gulvet. Lidt efter er vi så pludselig i en anden verden. Jeg når aldrig at se, når det skifter.”
”Magiske huler”, s. 16.

Peter Gotthardts ”Det fortryllede slot” er en serie på 12 bøger illustreret af Jan Solheim. Pigerne Pop (Anna), Manke (Siri) og Pind (Karoline) danner i den første bog ”Sort magi” (2008) en hemmelig klub. De beslutter på demokratisk vis, at deres første aktivitet i klubben skal være at udforske det gamle forladte hus på Dronning Dagmars Vej. Det viser sig, at det mærkelige gamle hus, også kaldet for ”slottet”, er fortryllet. Hver gang pigerne går derind, havner de i en ny, spændende verden. Alle bøgerne er forsynet med et lille efterskrift, der giver nogle faktuelle forklaringer på bogens tema, hvad enten det er vikinger, istidens hulemalerier eller havfruer.

Bøgerne begynder med en præsentation af de tre piger: Pop, der er musikalsk og elsker dans. Manke, der har fået sit navn efter sit lange, kraftige hår, er vild med alle slags dyr. Og så er der den sidste Pind, der er fortælleren i alle bøgerne. Hun elsker at læse og se film og er den fornuftige, der altid har en plan parat.

27423604

Handlingen i hver bog tager afsæt i en situation fra pigernes hverdag, der senere perspektiveres til den verden, de træder ind i gennem slottet. I ”Alfernes fjende” (2008) bliver Manke til stor irritation gennemblødt af regnen på vej over til Pind. Da de havner i alfernes verden, kæmper pigerne for at bringe regnen tilbage, inden den grønne verden visner, og alferne dør af tørst. ”Jeg er ikke andet end en slave her i huset,” siger Pind i ”Kejserens slave” (2009), da hendes mor sætter hende til at rydde op. Senere i bogen møder de slaven Rufus, der er dømt til døden af den vanvittige romerske kejser. Det, der kunne synes irriterende og problemfyldt i pigernes dagligdag, fremstår herefter som de rene bagateller.

I hver ny verden stilles pigerne over for en problematik, de skal løse, før de kan vende tilbage til deres egen verden igen. De skal f.eks. forhindre en gammel dame i at blive brændt på bålet som heks (”Brænd heksen”, 2009). Eller de skal redde Ragnhild og hendes families gård fra at blive plyndret af vikinger (”Farlige vikinger”, 2009). At ”flygte fra problemerne” er ikke en mulighed, og en morale i bøgerne er, at man må vise mod og tage kampen op med de udfordringer, man møder på sin vej.