Længselsdigte og ironiske islæt

Dernæst er der de religiøst farvede længselsdigte, hvor der, som i indledningsdigtet fra Requiem & messe, optræder en heroisk lidende, profetiske digterskikkelse og en universalromantisk higen mod alle modsætningers forsoning: Hvor mørkets konturer skærer horisontens ring / Og bakkerne kysser himlen farvel / Står liv og tid sammen og stille / tåre på himlen / stjerne i hans blik.

Endelig har man i forfatterskabet tekster, der med en ironisk attitude håner digterens eget projekt. I en tekst fra Porten til Jorden kommenterer Green Jensen sin egen lyrik på følgende måde: Bemærk skredet og de udflydende billeder i disse bedrevidende salmer. Så mæt og fattig er han blevet.

Når de fire vidt forskellige former for tekster i Green Jensens digtning er blevet beskrevet, er det også for at pege på digterens varemærke: den enorme spændvidde. I Rosens veje og de andre digtsamlinger er stort set enhver lyrisk og ikke-lyrisk genre repræsenteret - fra centrallyrik, lejlighedsdigte og sange til dramatiske monologer, prosaskitser og henkastede noter. Hans digtsamlinger er amorfe tekstmasser, der kan være vanskelige at overskue eller kategorisere, men som rummer et særdeles stort oplevelsespotentiale.