Religion

Et vendepunkt i forfatterskabet er Brighton Rock (1938). Romanen foregår i det kriminelle miljø omkring væddeløbsbanen i Brighton, hvor hovedpersonen Pinkie, en ganske ung mand, der er leder af en lille lurvet bande, begår et hævnmord og for at undgå afsløring kaster sig ud i en stribe forbrydelser. Med sin forkvaklede barndom har Pinkie en del tilfælles med lejemorderen fra Pistol til salg. Den afgørende forskel er Pinkies katolicisme, som føjer en religiøs dimension til denne roman og gør den til et spørgsmål om godt og ondt, himmel og helvede. Greene var konverteret til katolicismen i tyverne, men først med denne bog kommer de religiøse problemstillinger til at spille en rolle i hans værker.

Spørgsmålet om menneskets synd og Guds nåde tages op igen i Magten og æren (1940). I en mexikansk stat, der er skildret med stor suggestiv kraft som et gudsforladt jordehelvede, har myndighederne systematisk udryddet den en gang så magtfulde katolske kirke. Kirkens sidste repræsentant er en sølle fordrukken præst på stadig flugt, som igennem sin fornedrelse og afmagt bliver et vidnesbyrd om Guds magt og Guds nåde. Han er svag og ufuldkommen, et faldent menneske i en falden verden, fuld af grumhed, usselhed og lidelse. Som sådan bliver han en repræsentant for mennesket i dets tilværelse her på jorden og i dets forhold til Gud.

Menneskets forhold til Gud spiller også en afgørende rolle i historien om Scobie, Sagens kerne (1948). Scobie, som er politiofficer i en afrikansk koloni, er katolsk og en god og hæderlig mand, der lider af en overvættes følelse af medlidenhed med og ansvar over for sine medmennesker. Under sin kones fravær indleder han et forhold til en ung kvinde, og da hustruen vender tilbage, og Scobie føler nettet strammes om sig, vælger han for de to kvinders skyld selvmordet som udvej på sin skyldfølelse, vel vidende at prisen for denne desperate handling er fortabelse. Men som i Brighton Rock og Magten og æren lader Greene det stå åbent, hvorledes menneskers handlinger vurderes i Guds øjne.

Til den fase i Greenes forfatterskab, hvor det religiøse element dominerer, hører også Enden på legen (1951), en raffineret fortalt historie fra krigens London om en romanforfatter, der har en affære med en gift kvinde.