Skyggen i dit sted

Citat
“Du nåede hende aldrig helt, tilbagelagde aldrig den sidste afstand, altid efterladt ved siden af hende, mens tog og biler kørte jer gennem byer og bjerge. Du kan ikke se det, det findes ikke mere. Kun her, kun som disse ord. Hun ser mig ikke mere, heller ikke jeg findes længere i hendes øjne, sådan som hun så mig. Du vil aldrig få at vide, hvad hun så. Jeg fik det aldrig at vide”.
“Skyggen i dit sted” s. 24.

Jens Christian Grøndahl debuterede i 1985 med “Kvinden i midten”, og han udgav i 1980’erne og starten af 1990’erne en række mindre romaner, der vakte opmærksomhed for deres stilistiske og sproglige kvaliteter, men som ikke opnåede de store salgstal. Bøgerne er blandt andet kendetegnet ved, at motiver, sanseoplevelser og detaljer indfanges og gengives i sproget med fotografisk præcision, og bøgernes særlige fortællerytme har også fået flere til at kæde de tidlige bøger sammen med Grøndahls uddannelsesmæssige baggrund som filminstruktør. En af disse bøger er romanen “Skyggen i dit sted” fra 1991, der ligesom flere andre af Grøndahls tidlige bøger er kendetegnet ved stor sproglig billedrigdom.

23430878

Hovedpersonen genser en kvinde, som han engang har elsket, og det udløser et fragmenteret billede af løsrevne erindringer og fantasiforestillinger. Med sin ikke-kronologiske og sammensatte form er romanen som en collage, der kredser om kærlighedens, begærets og erindringens karakter. Et metaforisk billede leder til det næste eller munder ud i en refleksion eller et nyt erindringsbillede. I centrum af fortællingen er en gådefuld kvinde og i periferien den mandlige fortællerstemme, og det er en fortællermæssig struktur, som man genfinder flere steder i forfatterskabet. Netop det gådefulde er da også en af de ting, Grøndahl selv fremhæver som et vigtigt element i sine bøger: “Jeg tror, at alle mennesker rummer en gåde – som i romanerne ofte bliver til konkrete hemmeligheder. Vi er gåder for hinanden og for os selv – og det er det, der interesserer mig som romanfortæller. At sproget aldrig kan udtømme et menneske, aldrig blive så finmasket, at det kan få fat i alt, hvad et menneske er. Personerne i mine romaner beholder altid nogle hemmeligheder. Fordi vi er hemmelige for os selv”. (Miriam Katz: Mennesker er gåder for hinanden. Berlingske Tidende, 2002-12-10).

Forsøget på at nå hinanden i kærlighedsforholdet, og erkendelsen af den afstand eller gådefuldhed som ikke kan overskrides, slås også allerede an i denne roman, hvor det f.eks. hedder: “Måske spørger han sig selv (...) om der er noget i ham eller noget uden for ham, der forhindrer ham i at trænge igennem til den verden, hvor hun lever, hvor hun findes i dette øjeblik” (“Skyggen i dit sted”, side 61).