Genrer og tematikker

David Grossmans omfattende forfatterskab spænder bredt i genrer: ”Duellen” er en børnebog, ”En kvinde på flugt fra meddelelse” en roman, mens ”At falde ud af tiden” er et moderne sørgespil. Han har desuden skrevet en række essays, hvor ”Writing in the Dark: Essays on Literature and Politics” (2009) er blandt de mest kendte.
Grossman er meget interesseret og engageret i politik som forfatter såvel som privatperson. Forholdet mellem Israel og Palæstina er centralt tema i hans forfatterskab, ligesom Israels historie og hans egen jødiske baggrund er det. Fra omverdenen har der dog især været en tendens til at tolke hans værker ud fra Israel-Palæstina-konflikten, hvilket han ikke bryder sig om: ”Det føles som at blive misbrugt. Denne tendens til at fortolke al litteratur, der kommer fra Israel, i et politisk lys, at se det som en politisk metafor, er oprørende. Det er virkelig et tegn på misforståelse – ikke af Israel, men af litteraturen. Litteratur har mange lag, og kun det ene [lag] er politisk. Bare fordi vi er israelere, betyder det ikke, at vi ikke(bare) kan være jaloux, at vi ikke [bare] kan være forelskede (…). Vi er mennesker, før vi er israelere,” siger han (Jonathan Shainin: Interviews – David Grossman. The Paris Review, 2010. Egen oversættelse).
Ikke desto mindre er krig et gennemgående tema i Grossmans forfatterskab, hvilket hænger sammen med, at han skriver med udgangspunkt i Israel, der er i løbende konflikt med Palæstina. Grossman, der er en yderst aktiv fredsaktivist, er ikke overraskende også optaget af fred, og temaet kommer til udtryk på forskellige niveauer i hans udgivelser: I ”Duellen” via drengen David, der forhindrer en pistolduel og agerer fredsmægler. I ”At falde ud af tiden” gennem menneskene, der må slutte fred med deres sorg og lære at leve med den. Og i romanen ”En kvinde på flugt fra meddelelse” via kvinden Ora, der til sidst får fred fra frygten for at miste og vender tilbage til virkeligheden.
Et andet gennemgående træk ved Grossmans forfatterskab er, at ord og sprog tillægges markant kraft og betydning. I ”En kvinde på flugt fra meddelelse” flygter hovedpersonen Ora fra sit hjem, fordi hun er bange for at få overbragt beskeden om, at sønnen er faldet i krig. Hendes logik er, at hvis hun ikke er hjemme til at modtage beskeden, så kan den ikke blive leveret – ergo er sønnen ikke død. Ordene skaber virkeligheden og kan i dette tilfælde slå ihjel. Men i ”At falde ud af tiden” demonstrerer Grossman, at ord tilsvarende kan holde mennesker i live gennem erindring; ved at manden i huset taler om sin søn, vækkes han til live.