Kvinde på flugt fra meddelelse

Citat
”Hun vendte ryggen til ham og flygtede derfra og kunne fortsat høre hans gråd timer efter, og når hun fjernede sig fra børnehaven, kunne hun høre ham råbe højere. Og hvis hun ikke vidste, hvordan hun skulle hjælpe ham, da han var fire (…) hvad vil denne tåbelige og patetiske tur lige nu nytte ham, og hendes sludren med Avram og hendes ubegrundede handel med skæbnen?”
”En kvinde på flugt fra meddelelse”, s. 361.

David Grossmans Ischa borachat me-bessora” fra 2008 (”En kvinde på flugt fra meddelelse”, 2011) handler om den midaldrende, israelske kvinde Ora, der ser frem til, at sønnen Ofer inden længe er færdig med sine tre år i militærets tjeneste og kan vende sikkert hjem. Pludselig eskalerer krigen på Vestbredden, og den israelske hær har brug for alle sine mænd. Ofer tilbyder at blive i hærens tjeneste, hvilket efterlader Ora i dyb krise, da hun frygter, at han bliver dræbt.

Ude af stand til at holde angsten ud forlader Ora sit hjem og tager af sted til den israelske bjergregion Galilee for at vandre. Ved at forlade hjemmet kan hun forhindre de værst tænkelige nyheder i at nå hende; at en meddeler kommer til hendes dør for at overbringe hende beskeden om hendes søns død. Ora, der for nylig er blevet skilt fra sin mand Ilan, tager sin tidligere elsker og gode ven Avram med på turen. Undervejs undgår Ora bevidst at høre og læse nyheder om krigen, og mens de vandrer gennem landskabet, fortæller hun Avram om Ofer, som også er hans søn.

28961146

Avram, der aldrig har mødt sin søn, er til at starte med ikke meget for at høre om ham. Avram er tidligere krigsfange og valgte i sin tid at bryde kontakten til både Ora og Ofer, fordi han var dybt traumatiseret af krigen. Ora føler ikke desto mindre, at samtalerne om sønnen er med til at holde ham i live.

”En kvinde på flugt fra meddelelse” er først og fremmest en fortælling om det følelsesmæssige pres, en familie oplever, når deres elskede er i krig. Derudover illustrerer fortællingen, via moren Ora, at det er vanskeligt at være pårørende i en sådan situation uden at tage skade.

Romanen er samtidig en skildring af den evige krig, der udspiller sig på Vestbredden, og et billede af, hvordan konflikten påvirker dem, der lever side om side med den. Grossman har selv haft disse følelser tæt inde på livet. Han begyndte at skrive romanen i 2003, da hans ældste søn var i militæret, og færdiggjorde den i 2006, da hans yngste søn Uri blev dræbt i krig.

Størstedelen af bogen finder sted omkring Galilee, undervejs blandet med Oras til tider surrealistiske og mareridtsagtige oplevelser fra tidligere. Gennem flashbacks får læseren indblik i Oras første møde med Ilan og Avram, der dengang var bedste venner.