Halldór Kiljan Laxness

Af cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.


Halldór Laxness er den eneste islænding, der har modtaget nobelprisen i litteratur. Han var en socialt engageret digter og en romantisk samfundsrevser, der især udmærkede sig ved sine empatiske portrætter af barfodede bønder og tandløse fiskekoner. Fædrelandets barske natur danner rammen om de ensomme individers frihedskampe, der både henlægges til fortiden og foregår i det 20. århundrede, hvis krige, revolutioner og politiske omvæltninger formede Laxness som person og forfatter. Sult, tørfisk, korruption, tro og kærlighed samt de mange ismers dogmatik skildres indgående i Laxness’ epik. Selv var den berejste islænding periodevis katolsk munk, dedikeret socialist, humanist og taoist.

Blå bog

Født: 23. april 1902, Reykjavik, Island.

Død: 9. februar 1998, Reykjavik, Island.

Uddannelse: Afbrudte studier på Teknisk Skole i Reykjavik 1915-1916. Realeksamen i 1918.

Debut: Barn náttúrunnar. Udgivet af forfatteren selv, 1919.

Litteraturpriser: Verdensfredsprisen, 1953. Nobelprisen i litteratur, 1955. Sonningprisen, 1969.

Seneste udgivelse: Frie mænd. Gyldendal, 2002. Oversat af Jakob Benediktsson.

Inspiration: August Strindberg, Johannes Jørgensen, Vladimir Lenin, Ernest Hemingway, James Joyce m.fl.