Silke – en forvandlingshistorie

07240104

Længslen er en rød tråd i Bent Hallers forfatterskab. Det kan være ønsket om at leve rigtigt, at finde sig selv, at ændre på omgivelserne eller at være i fred.

I ”Silke – en forvandlingshistorie” (1991) længes Silke uendeligt efter havet. Hun lider af allergi og har en voldsom kløe over hele kroppen. Kun én ting hjælper hende, nemlig vand, og snart er vandpytter, badekar og svømmehal ikke nok. Da Silke endelig oplever det store hav, svømmer hun længere og længere ud og bliver til sidst til en havfrue og finder svaret på sin længsel. Hendes forvandlingshistorie er samtidig en udviklingshistorie om at komme overens med sig selv, selv om det gør ondt.