Børnerim og -remser er noget af det ældste børnelitteratur, vi kender til, og derfor er der selvsagt mange forfattere, der både før og siden Arne Ungermanns ”Okker Gokker Gummi Klokker” fra 1943 har prøvet kræfter med disciplinen at gå i børnehøjde, når det gælder ordvalg og -lyd. Ofte på en måde, så også voksne føler sig underholdt.
Sådanne forfattere er Rune T. Kidde, der står bag rimbogen ”På tippen af næsen der sidder majonæsen” (2012) og Halfdan Rasmussen, hvis omfattende repertoire af børnerim er samlet i forskellige udgivelser, eksempelvis ”Den store Halfdan for de små” (2011).
Også Lotte Salling skriver rim og remser og er som Marianne Iben Hansen heller ikke er bange for at tage alvorlige emner op – som for eksempel med den rimede billedbog ”Gud, Thor og Oldemor” (2008), der med undertitlen ”og de andre oppe i himlen” sætter fokus på døden.
Som Marianne Iben Hansen selv fremhæver, er særligt Halfdan Rasmussens måde at lege med ordene på en vigtig inspirationskilde for hende, og at hun som Rasmussen har skrevet både ABC-bøger og en julekalender vidner om, at hun også formmæssigt spejler sig i hans forfatterskab.
En anden forfatters virke, Marianne Iben Hansen nævner som afgørende for sit eget, er svenske Gunilla Bergströms. Hendes frie rimstrukturer er smittet af på Hansens skrivestil og danner fundament for ”Fuglen”.
Som Marianne Iben Hansen med novellesamlingen ”Sex og det” sætter ord på et for mange unge ømtåleligt område, gør også andre forfattere en dyd ud af at beskrive den pulserende ungdomstid. Et er eksempel Christine Lind Ditlevsens debutroman ”Fredag, lørdag, søndag” fra 2015, der beskriver en weekend af druk, sex, glæder og fortrædeligheder i en ung piges liv. Johanne Algrens romaner ”Louis” (2008) og ”Louis liv” (2011) er også fortællinger om unge, for unge – og behandler en ungdomsgeneration, hvis verden er infiltreret af vold, sex og stoffer. På samme måde som i ”Sex og det” kommer læseren helt ind på hovedpersonens følelsesliv i førstepersonsberetningerne om Louis. Fælles for de to forfattere er også deres sprogbrug, der spejler ungdommens ditto ved at inddrage sms'er og slang.
En forfatter, der har forsøgt sig med at formidle sextemaet til en yngre målgruppe er Marie Dysgaard Christiansen, der står bag bogen ”Til de nysgerrige: En bog om krop, sex og hvordan man får børn” (2013). Mens Marianne Iben Hansens ”Sex og det” henvender sig til unge, for hvem tanker om sex og seksualitet er højaktuelle, er ”Til de nysgerrige” til oplæsning for store børnehavebørn og sigter mod at skulle introducere børnene for et endnu ukendt tema.