Sex og det

Citat
”Hvordan skal jeg vide, hvad det betyder, når Emma siger: 'Selvfølgelig får jeg da orgasme.' [ ...] Eller når Rosa kigger på mig med sine dådyrøjne og siger: 'Mmm. Gør du da ikke?'
Piger lyver. Det gør de! Jeg ved det fra mig selv. Det er ikke fordi jeg vil lyve, det sker ligesom bare. Min mund pynter lidt på sandheden, så i stedet for at svare 'Nej, jeg har aldrig fået orgasme med en fyr,' siger den: 'Jo, jo ... bare ikke hver gang.'”
”Sex og det”, s. 100.

Marianne Iben Hansens novellesamling ”Sex og det” fra 2010 skiller sig ud fra størstedelen af hendes andre udgivelser ved ikke at være skrevet på rim og ved sit tema, der appellerer til teenagere – en ældre målgruppe end ellers. Om forholdet mellem sine rimbøger og denne novellesamling siger forfatteren selv: ”Jeg har en oplevelse af, at i min novellesamling 'Sex og det' erstattes den spændstighed, som jeg får fra rytmen, med den elektricitet, der bliver underliggende, når emnet er stærke følelser og sex. Jeg måtte arbejde meget med sproget – også her – for at beskrive det, der sitrer uden at det blev vulgært.” (Karen Pontoppidan: Interview til Forfatterweb, maj 2015).

28483236

De atten noveller kredser alle om temaet sex, og titlens ”og det” rummer alle konnotationer i den sammenhæng; lige fra vibrationer i kroppen, fremkaldt af en sms-besked, til moralske kvaler ved hvorvidt det er okay at føle sig glad af forelskelse, når ens mor ligger syg af kræft.

Novellerne er af forskellige længder: beretningen om Sofie, der møder den meget ældre Michael og ikke kan finde ud af, om hun bør tage på date med ham, udfolder sig detaljeret som samlingens længste novelle, mens fortællingen om Hugo Skov begrænser sig til en tjekliste på blot en side.

Tjeklisten er et eksempel på, hvordan forfatteren benytter forskellige tekststrukturer til at give novellerne varierende udtryk. Eksempelvis sammenspiller form og tema i historien om Amalie og Gustav, hvor udformningen som en sms- og e-mailkorrespondance giver en tredje dimension til spørgsmålet 'hvordan siger man undskyld?'.

Fælles for novellerne er deres meget direkte karakter. Alle er de fortalt fra et jeg-perspektiv, og alle fortællere har et personligt budskab. Hvad end det handler om spirende lykke, jalousi, utroskab, frustration, homoseksualitet, ulykkelig kærlighed, 'den første gang' eller seksuelt overgreb, rammer sproget en ungdomsjargon, der gør karaktererne levende.