Opdragelsens undertrykkende funktion

Når Nils Hartmann skriver, er synsvinklen altid barnets, og det er vigtigt for ham, at læseren har mulighed for at identificere sig med personerne og leve sig ind i handlingen.

Det er der rig lejlighed til i ungdomsromanen Livet er en kamp, Ges . Bogen foregår i 1950´erne og handler om Ges, der er blevet idømt 3 ugers stuearrest af sin far. Sammen med kammeraterne Oluf og Lin har han trukket 123 kålhoveder op af gymnastiklærerens have. Det er for meget for Ges´ far. Oluf og Lin får også stuearrest. 14 dage hver, men Ges må altså sidde i 3 uger.

Bogen beskriver Ges´ oplevelser før og under afsoningen, og det er ikke så lidt. Sammen med Lin og Oluf har han gang i en masse ting. Ges er en fantasifuld dreng og fuld af ideer. Under indespærringen skriver han dagbog og her bliver der sat ord på de følelser, som opdragelsen ikke giver plads til: Sorg, vrede og oprørstrang, men også forelskelse og seksuelle drømme. Lin er mere end blot en god kammerat.

Ges gør oprør mod sin forstokkede far. Han tager hævn, og kortvarigt ser det ud til, at han og hans far kan komme til en forståelse ...
Men: "I den sorte pædagogiks fædre bor der altid en befalingsmand, der vil straffe udelukkende for lydighedens skyld."