Torill Thorstad Hauger

Af Jens Aage Poulsen 1996


Norsk forfatter.

Handlingen i en række af Torill Thorstad Haugers historiske romaner udspiller sig i vikingetiden. Vikingetiden er en fascinerende periode, som med sin dramatik og blodige begivenheder har inspireret til et enormt antal romaner. Men det er karakteristisk for Hauger, at perioden præsenteres fra en anden vinkel. Det er "nedefra", fra trælle, bønder, kvinder - kort sagt fra almindelige menneskers synsvinkel - at læseren oplever handlingen.