I sproget fornemmer man, at Torill Thorstad Hauger også er billedkunstner. Det gælder især i hendes naturbeskrivelser, der umiddelbart fremkalder indre forestillingsbilleder, som samtidig anslår en stemning.
Virkningen skabes ikke ved overdreven brug af malende og postulerende tillægsord. Faktisk må hendes ordvalg karakteriseres som afdæmpet, og de mest dramatiske situationer næsten "underspillede".
Men netop den måde at fortælle på appellerer til læserens fantasi.