- Copyright: Irene Hedlund
Det indiskutabelt børnevenlige i Irene Hedlunds stil ligger ikke alene i hendes malebogsagtigt enkle teknik. Også den bevægelighed, der ligger gemt i stilens rolige harmoni, åbner billedet mod barnet. Alle de små brud og glidninger i hendes avancerede og vittige leg med billedsprogets virkemidler lokker til en fordybelse i billedet. Her er ikke tale om en adaptering til et barnligt erfaringsniveau.
Hendes billeder overrasker uanset hvilket erfaringstrin, man befinder sig på. Og fordi de altid er givende for en analyserende symbolsk tolkning, men på den anden side ligesåvel kan nydes og forstås umiddelbart, kan man så at sige vokse med hendes billeder.
Det kan man også med Irene Hedlunds fortælling om Kælegrisen, der er tegnet og fortalt, så det lille barn får mulighed for uden besvær og med stor fornøjelse at dele et voksent menneskes tanker om et substantielt emne.
Det er en enkel men essentiel historie om jagten på kærlighed. En lille tyk og glad gris, der har alt bare ikke én at kæle med, flyver på blå vinger ud i verden for at finde en anden gris at slå sig sammen med. Den møder forskellige grisetyper, vortesvinet, sovetrynen, sparegrisen osv, indtil den til sidst taber sit hjerte til et vildsvin.
Med deres let surreelle effekter giver billederne handlingen dybde og nuancer. F.eks antyder de en sammenhæng mellem det at finde kærligheden og at have jordforbindelse. I starten af fortællingen er kælegrisen højt oppe. Den sidder i et snurrigt træ, der er så højt, at en giraf kun lige kan stikke hovedet op nederst i billedet. Og hele fortællingen igennem holder grisen sig svævende over jorden, først hos vildsvinet lander den og får fast grund under fødderne.
Som en subtil kommentar til den ånd, hvori kælegrisen indleder sin odyssé, ser vi kælegrisen flyve afsted over et landskab med bjerge og et lille tempel, der bringer mindelser om Grækenland, hjemstedet for myter og idealer.
For hver gris, kælegrisen besøger, skifter det omgivende sceneri, og man kan få meget sjov ud af at undersøge, om det nu er i samklang med den pågældende grisetypes fremherskende karaktertræk. Det er vel ikke helt tilfældigt, at sparegrisen er anbragt i omgivelser, der med sine skyskrabere og en lille Manneken-Pis bringer tankerne hen på hhv. New York og Bruxelles?
Om sin fremtidige udvikling siger Irene Hedlund: "Jeg vil helst udelukkende lave billedbøger, men er nødt til at påtage mig andre opgaver også. I øjeblikket er jeg i gang med en billedbog, som jeg også selv har skrevet teksten til. Og det er nok den vej, jeg vil forsøge at gå. Jeg regner med, at jeg resten af mit arbejdsliv vil være i gang med at udvikle en form, for finder man først ´formen´, er man efter min mening gået i stå.
Ellers er min udvikling i lighed med stort set alle andre illustratorers præget af de dårlige økonomiske vilkår for den 4-farvede danske billedbog. Man tvinges let til at gå på kompromis - dels ser forlagene gerne, at man skal blive færdig med opgaven til en bestemt tid, dels ønsker banken et afdrag på kassekreditten. Og det kan være svært at se stort på to så mægtige instanser og lade opgaven tage den tid, den i virkeligheden skulle have."