Christoph Heins ”In seiner frühen Kindheit ein Garten”, 2005 (”I hans tidlige barndom en have”, 2006) foregår i den vesttyske by Kleinen i 1970’erne og følger den pensionerede gymnasierektor Richard Zureks indædte kamp for at opklare sandheden om sin søns død.
Sønnen Oliver var medlem af Rote Armee Fraktion (RAF) og eftersøgt for terrorisme, og han døde under en politiaktion på en banegård i Kleinen. Ifølge politiet begik Oliver selvmord efter at have skudt en politibetjent. Bevismateriale, der peger på, at Oliver ikke begik selvmord, og at han ikke dræbte politibetjenten, forsvinder dog sporløst i myndighedernes hænder. Faderen, der altid har været en pligttro embedsmand (også da han aftjente sin værnepligt i Hitlers Wehrmacht) med tiltro til en højere retfærdighed i staten, rammes nu af tvivl og skuffelse: Har staten tilsidesat retsnormer i kampen mod terrorisme og beskytter nu sig selv?
26438691
Dette spørgsmål om statens magtmisbrug er et af hovedtemaerne i historien, der læner sig tæt op af en virkelig, historisk hændelse. Nemlig den uopklarede sag om RAF-terroristen Wolfgang Grams’ død. Samtidig er der paralleller til problematikker omkring Vestens aktuelle kamp mod terrorisme. Faderen reflekterer smerteligt over, hvad der gik galt i Olivers opvækst, som førte til hans radikalisering. Derfor begynder han at læse de idealistisk politiske bøger, som Oliver var inspireret af, og han finder tankerne heri forførende smukke, som lyrik.
Da den juridiske proces omkring Olivers død afsluttes, uden at sagen bliver tilfredsstillende opklaret, ender Richard Zurek med selv at afskrive sig sin troskabsed over for staten, fordi han har mistet tilliden til dens retfærdighed. Historien handler samtidig om en fars og mors sorg over en søns død, og det ældre ægtepars indbyrdes forhold skildres ømt og stærkt af en tredje persons fortæller, der følger Richard Zurek på tæt hold.
Sprogbrugen er usentimental, fortællestilen realistisk, og Hein afholder sig fra direkte at fastslå sine moralske pointer. Men han gør det indirekte gennem skildringen af retsforløbet og Richard Zureks opgør. Andre temaer i fortællingen er Tysklands forvaltning af erindringen og opgør med fortiden, og den enkelte borgers afmagt over for systemet.