To af Maria Hellebergs godbidder er udgivet i de tidlige 1990ere. Det er ”Mathilde, magt og maske” (1991) og ”Louise længe leve” (1994), den første om den danske dronning Caroline Mathilde og hendes elsker Struensee, den anden om Louise Rasmussen, der blev til grevinde Danner og kong Frederik VII’s sekundære hustru. De er godbidder, fordi de behandler stof, der er vort fælles danske arvegods. Man kan nikke genkendende til indholdet, og Maria Helleberg har kaldt Caroline Mathildes skæbne "den bedste historie i hele Danmarkshistorien" (Edel Hildebrandt: Lysten som drivkraft. Politiken, 1994-10-07).
24109755
Caroline Mathilde (1751-75) blev som 15-årig gift med den 17-årige kong Christian VII, der skal have lignet et uhyggeligt insekt, og som var på randen af sindssyge. Da Caroline Mathilde er dronning, kan hun jo gøre, som hun vil, eksempelvis skabe sig sin egen virkelighed, sætte sig ud over lov og moral og forelske sig i et rigtigt mandfolk, kongens livlæge og gehejmekabinetsminister Struensee.
”Mathilde, magt og maske” er en skildring af en kvinde, der netop, fordi hun skaber sin egen virkelighed, ikke kender "virkeligheden". Denne er skræmmende og slår hårdt, da boblen brister.
Grevinde Danner, Louise Rasmussen (1815-74), beskrives som heldig, begavet og brutal, og i ”Louise længe leve” fremtræder hun som en banebrydende kvinde, en forløber for den kvindefrigørelse, der så småt var på vej. Karrieren – fra balletbarn på Det kongelige teater til kongens hustru – kom imidlertid ikke af sig selv. Dette eventyrlige livsforløb krævede både det held, den begavelse og den brutalitet, som hun menes at have været udstyret med. Maria Helleberg har herover skabt et drama, rigt på detaljer og med en skønsom blanding af digt og virkelighed.