Så mangen vild sti og Som en vredens plov

Citat
”Så splintredes hun i smerte, titusinde pile under huden – et skred tog hende endegyldigt med sig, hun slap det anstrengende greb og gled ind i intetheden, så begærligt som var det ensbetydende med frelsen.”
”Som en vredens plov”, s. 265.

Nogle vil mene, at Maria Helleberg fik sit egentlige gennembrud i 1988 med den historiske roman ”Så mangen sti vild” om 1300-tallets Sverige og med fortsættelsen, ”Som en vredens plov” fra 1989.

”Så mangen sti vild” er inspireret af Sveriges ældste rimkrønike, Erikskrøniken, skrevet omkring 1320. Hovedpersonen i ”Så mangen sti vild” er kvinden Jofrid, uægte barn af den svenske kong Birger Magnusson.

52678005

Handlingen er henlagt til slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet. Jofrid møder sin skæbne i en altfortærende lidenskab for krigeren Sten Algotsson. Hun er imidlertid af familiepolitiske grunde blevet gift med en mand, som hun ikke bryder sig om. Dette familiepolitiske aspekt gør, at der er mange karakterer og familiebånd at holde styr på, og Maria Helleberg får alle detaljerne med.

Fortsættelsen ”Som en vredens plov” er øjenvidneberetninger fra en tid, hvor folk levede stærkt og døde unge. Hovedpersonerne er Jofrid og Sten, som ellers blev erklæret fredløse i Norge, men nu er vendt tilbage til Sverige og har etableret sig som agtværdige borgere. De har sonet færdigt og lever i et lovformeligt ægteskab. De ydre rammer for denne roman er pestens hærgen ned igennem Norge og Sverige, men der bliver også plads til vurderinger af de snævre vilkår, som denne tidsalders kvinder var underlagt.

”Som en vredens plov” bliver derved en kvinderoman i ordets egentlige betydning: En roman om kvindens vilkår og muligheder, om kvinders begær og seksualitet og deres biologiske skæbne; At blive gravide og at føde gang på gang, indtil døden forløser, når de er udslidte, brugte og uønskede.