Drengen Hemingway

Ernest Millar Hemingway kom til verden den 21. juli 1899 i Oak Park, en idyllisk og selvstændig forstad til Chicago. Forældrene var lægen Clarence K. Hemingway og musiklæreren Grace Hall. Han var andet barn i en række på fem. Barndommen var præget af faderens tiltagende dårlige nerver og begyndende sindssyge. Stort set mistede Hemingway kontakt med sin far i en alder af tolv år og følte sig mere og mere styret af den viljestærke moder.

I Oak Park havde kvinder stemmeret, forstaden var tørlagt med hensyn til spiritus og her fandtes ingen jøder eller farvede. Hemingway blev på det nærmeste opdraget konsekvent i en angelsaksisk kultur uden kontakt med andre etniske grupper. I 1917 forlader han efter et skænderi med moderen sit fødehjem for stort set aldrig at vende tilbage igen. Fra efteråret 1917 til foråret 1918 er han praktikant og spinatfugl ved den anerkendte avis, Kansas City Star. Samme år melder han sig som frivillig til det amerikanske Røde Kors for at drage ud i 1. verdenskrig. Bliver såret alvorligt i Italien den 8. juli 1918.

Ungdomsårene hjemme i USA blev siden beskrevet i Hemingways noveller om Nick Adams. Hemingways alter ego optræder først og fremmest i hans gennembrudsbog, novellesamlingen I vor tid fra 1926. Her finder vi mesternovellen Indianerlejr, hvor drengen Nick sammen med sin far oplever en skelsættende begivenhed hvor en indianerkvinde bliver forløst ved et primitivt kejsersnit samtidig med at hendes mand skærer halsen over på sig selv. Krigserindringerne fra den italienske front er også til stede i novellerne, men danner fremfor alt baggrunden for krigs- og kærlighedsromanen, Farvel til våbnene som kom ud i 1929.