Mor græder

Citat
””Det hele er helt forkert,” siger jeg til Signe. ”En mor skal ikke græde. En mor skal trøste sine børn, når de græder.” Jeg prøver at græde lidt, men jeg holder op igen. Det er ikke sjovt at blive trøstet af en, der selv græder endnu mere.”
”Mor græder”, s. 5.

Annette Herzogs billedbog ”Mor græder” udkom i 2008 og er illustreret i farver af Kamilla Wichmann.

Rune og Signes far er flyttet. Han har pakket alle sine ting og kører på første side ud af historien i en stor bil. Men savnet efter far bliver, og Rune, Signe og mor græder og græder og græder.

Det er værst med mor, for hun kan slet ikke holde op igen, og Rune og Signe prøver forgæves at muntre hende op. De synger for hende, de trøster, de laver gaver til hende – smukke øreringe, solbriller og armbånd, men intet kan få tårestrømmen til at stoppe. Ikke førend Signe strikker en ny og meget kort nederdel til mor.

27549586

Da mor lidt tøvende hopper i nederdelen, sker forvandlingen. Langt om længe holder hun holder op med at græde. Mor smiler endda. Også selvom hendes cykel er punkteret og køen i supermarkedet er lang. Hun smiler faktisk så meget, at andre, særligt mænd, også bemærker det. Eller er det måske snarere den korte nederdel, de lægger mærke til?

Rammen for fortællingen om Rune, Signe og deres grædende mor er forældrenes skilsmisse. Fortællingen er spændt ud mellem to punkter: fars flytning som en afslutning og mors genfundne gode humør som en ny begyndelse. Ind i mellem skildres selve sorgprocessen som en overgang fra én tilstand til en anden. I dette tilfælde fra en familie der bor sammen til en familie, der bor to forskellige steder.

Set gennem jeg-fortælleren Runes øjne får læseren indblik i, hvordan de tre tilbageblevne, mor, Signe og Rune prøver at håndtere savnet, sorgen og afmagten. Og ikke mindst hvordan de kommer ud på den anden side.