Camilla and the Horse

Citat
“Hun fjerner ikke min hånd, men lægger den til hvile ved at anbringe sin hånd oven på den. Det føles mere som en begravelse end et kærtegn.Vi, blodfattige skygger, der tømmer hinandens liv for glæde. Jeg længes efter et andet liv; efter venlighed og en generøs krop. Jeg har en fornemmelse af, at jeg er ved at tørre ud, i en alder af 35.”
“Camilla and the Horse”, s. 34.

Første del af ”Camilla and the Horse” fra 2008 er delt i fem tekstfragmenter med hver deres overskrift. 
Den fjerde og femte del handler om Camilla og hendes mand Charles, som bliver kaldt the horse. I ”Camilla and the horse” er parret på stripbar, hvor Camilla en lang nat igennem flirter med en ung kvindelig bartender. Dagen efter tårner mængden af kvitteringer sig op som en påmindelse om, at parret har måttet købe sig til en nat med glimt af lykke. På mange måder minder novellen ”Camilla and the horse” om Hesselholdts roman ”Du, mit du”. Det er den samme insisterende liderlighed, der sættes i spil, den samme form for længsel. Og i begge tilfælde er det kvindens begær, der tematiseres, og som må spilles op mod andre mænd og kvinder end den udkårne for at blive forløst. Som en art bekræftelse af, at intimiteten mellem to mennesker aldrig kan blive stærk nok. Intens nok. Bare aldrig nok. 
I det hele taget handler den første del af værket om behovet for forløsning. Alle karaktererne længes efter ‘den anden’, som mere er et abstrakt begreb end en person. Denne ‘anden’ har således ikke nogen vigtige karakteristika ud over, at han/hun skal være i stand til at forløse hovedkarakteren. På den måde forbliver karaktererne fortabte i deres egen længsel, i deres egne trængsler, som de ikke kan se sig ud af.

27466176

Værkets anden del består af tekststykket ”En festlighed”. En titel som hovedsageligt skal forstås ironisk. Festen er Amalies nonfirmation. Personerne, der optræder, er de samme som befolkede Hesselholdts sidste roman ”I familiens skød”, og verden – og ikke mindst familien – betragtes igennem skilsmissebarnet Amalies øjne. Det er barnet, der alt for tidligt er blevet voksent og ansvarligt, der bliver tematiseret. Barnet af forældre, som ikke kan tage ansvar for sig selv, og som derfor lægger et alt for stort ansvar over på barnets skuldre. Og farmorens næsten-død bliver blot en understregning af den utålelige stemning i familien, hvor ingen lever fuldt og helt, fordi de er så opfyldt af deres egen smerte, og desuden bliver den en understregning af Amalies udgrænsethed. Ikke engang hendes nonfirmationsfest handler om hende, men drejer sig derimod om de spil og iscenesættelser, der udfolder sig mellem hendes familiemedlemmer.

I 2014 udkom i øvrigt værket ”Lykkelige familier”, hvor romanen ”I familiens skød” er blevet parret med novellen ”En festlighed” uden yderligere tilføjelser.