Klaus Høeck

Af ph.d. Søren Langager Høgh, iBureauet/Dagbladet Information, 2012. Opdateret 2016.


Klaus Høeck er en mastodont i dansk lyrik. Bogstaveligt talt. Forfatterskabet tæller over 30 udgivelser, der alle i en eller anden forstand er voluminøse digtkataloger. De bedste af værkerne møder læseren med en generøs stof- og formmæssig fylde, der blomstrer frem på trods af (eller, som man belæres om undervejs, netop i kraft af) de sindrige styringssystemer, værkerne er tilrettelagt efter.

Sidder man med Høecks seneste bog ”Legacy” (2015) i hænderne, vil tvivlen uundgåeligt ringe på: Er bogen med sine 600 sider, over 1000 digte og en tyngde på den anden side af et kilo nu også er en bog eller snarere en håndvægt? Man lammes og skræmmes i udgangspunktet over massivet Høeck, der tilsyneladende troner på en bjergtinde af filosofia og flid. Gør man forsøget på at læse, venter der imidlertid gedigen humor, ordinær jordbundethed, total fremmedhedserfaring og sød læseridentifikation.

Blå bog

Født: 27. november 1938, Rigshospitalet København.

Uddannelse: Student 1957, studier i medicin og filosofi ved Københavns Universitet.

Debut: Yggdrasil. Nuancer, 1966.

Litteraturpriser: Gyldendals Boglegat (1980). Beatrice-Prisen (1987). Søren Gyldendal Prisen (1989). Emil Aarestrup Medaillen (1989). Johannes Ewald Legatet (1999). Kritikerprisen (2008).

Seneste udgivelse: Legacy. Gyldendal, 2015. Digte.

Inspiration: Bob Dylan, Fidel Castro, den østrigske matematiker Kurt Gödel, Gud, Fyn. 

Periode: Dansk modernisme og Postmodernisme og 1980'ernes lyrik

Genre: Lyrik