Effekten af Susan

Citat
”Noget i dit system, Susan, standser ikke ved den normale grænse for empatisk kontakt. Uden nogen påfaldende eller bare synlig eller i det mindste målbar forskel i den fysiske, klarhedsmæssige, kognitive kontakt fortsætter den empatiske åbning mellem dig og andre mennesker med at fordybe sig. Under visse betingelser.”
”Effekten af Susan” s. 127.

Ligesom tidligere i forfatterskabet kombinerer Peter Høeg i spændingsromanen ”Effekten af Susan” (2014) et sindrigt plot med en stærk hovedperson med særlige evner, encyklopædisk viden og en civilisationskritisk morale om verden.

Den samfundskritiske thriller foregår i et dystopisk København i en nær fremtid. Her bliver fysikeren Susan ufrivilligt involveret i en betændt politisk sag i et forsøg på at redde sin familie. Susan er i så høj grad naturvidenskabskvinde, at hun orienterer sig i byrummet i forhold til de naturvidenskabelige institutioner og ser naturlovene som modpol til det kaotiske: ”Da jeg var tolv, viste nogen mig en tavle med det periodiske system (…) Det var det lykkeligste øjeblik i mit liv. Jeg forstod, der fandtes naturlove. Som afbalancerer kaos.” (s. 18).

51072766

Hovedpersonen har desuden en særlige evne til at fremkalde oprigtighed hos andre mennesker, som uden forbehold afslører deres dybeste hemmeligheder for hende, hvilket hun får stor brug for i jagten på et hemmeligt referat. En væsentlig pointe i romanen er da også, at empati er det, der kan redde verden. ”En verden i krise behøver et globalt spring i empati. Tidsrummet til at handle i, lukker sig blot langt hurtigere, end vi tror.” (Jannie Schjødt Kold: Klædt ud som kvinde. Weekendavisen, 2014-05-15). Høeg fremhæver ligeledes den bekymring over verdens tilstand, der ligger som en underliggende tematik i thrilleren: ”Jeg tror, vi er langt nærmere afgrundens rand, end vi almindeligvis er opmærksomme på (…) Den spænding, der bygges op klimamæssigt, socialt og religiøst er meget risikabel.” (Jeppe Bangsgaard: ”Jeg fortryder intet”. Berlingske Tidende, 2014-05-16).

Romanens jeg-fortæller med indre synsvinkel lader læseren komme tæt på den kvindelige fysiker. Ifølge forfatteren er fortællingen også udtryk for en efterforskning af det kvindelige og hovedpersonen ”et legende billede på, hvordan min indre kvinde ser ud.” (Jannie Schjødt Kold: Klædt ud som kvinde. Weekendavisen, 2014-05-15). I samme interview fremhæves nogle af de generelle kendetegn ved forfatterskabet, som udfoldes i romanen: ”Han peger selv på den maskeleg, det karneval og den pastiche, hans forfatterskab ofte er blevet set som. Sammen med en gennemgående civilisationskritik er efterabningen det karakteristiske for Peter Høegs forfatterskab.”