Skyggedød

Citat
”Drengen lå på moderens skød, som om han sov. Han var for stor til det: en lyshåret, kraftig otteårig på tværs over moderens magre lår med hendes arme om livet og under hovedet for at holde det oppe.
– Nej, du må ikke, sagde moderen, næsten uhørligt. – Du må ikke. Du må ikke. Du må ikke.
Drengens venstre øje var skjult af hævelse og størknet blod.”
(”Skyggedød”, s. 5)

I Anne Holts krimi Skyggedød” fra 2012 (”Skyggedød”, 2013) sker forbrydelsen i den helt nære familie. Romanen åbner med dødsfaldet på Sander. En kraftig og livlig 8-årig dreng, der falder ned fra en trappestige og dør på stedet. Ulykken sker samtidig med Breivik-skandalen, og den får derfor ikke megen bevågenhed af det travle politi. Men da den unge og uerfarne politimand Henrik Holme, i mangel på mere erfarne folk, bliver sat på sagen, dukker der hurtigt mistænkeligheder op. Var dødsfaldet virkelig et hændeligt uheld? Eller er der tale om skjult vold? En skyggedød?

I ”Skyggedød” er det ikke længere Hanne Wilhelmsen, der er hovedperson, men en anden af Holts populære hovedpersoner: Inger Johanne Vik. Vik er ikke en traditionel efterforsker, hun er derimod psykolog og mest optaget af kriminalforskning.

50718808

Det er imidlertid ikke af professionelle årsager, hun involveres i Sander-sagen, men fordi hun er ven af det tilsyneladende velfungerende forældrepar Ellen og Jon – og fordi hun tilfældigvis befinder sig på gerningsstedet kort efter ulykken. Som en form for familiær fagperson prøver familien at trække hende ind i sagen for at rede trådene ud. Og vigtigst: at frikende Jon, der er sættes under mistanke af Holme. Vik gør modstand mod dette bestillingsarbejde, men hun kan alligevel ikke lade være med at involvere sig.

Romanen udgøres på den måde af to spor: Holmes og Viks. Hver især prøver de at optrævle Sander-sagen. Holme tager sig på amatøragtig (dog engageret) vis af det grove politiarbejde, mens Vik mere professionelt går i dybden med de psykologiske sider af sagen. De udgør hermed et godt og umage makkerpar, der med hver deres brikker til sidst får det lorne puslespil til at gå op. Et puslespil, der mere og mere tegner et billede af systematisk børnemishandling.

I ”Skyggedød” ligger der en slet skjult kritik af det retspolitiske samfund, der alt for ofte vender det blinde øje til i tilfælde af børnemisbrug. Og som har meget svært ved at få øje på ulykken, hvis den sker i velstillede og tilsyneladende succesfulde familier.